Risalamande er en elsket dansk juledessert, og noget mange af os helst ikke vil undvære ovenpå andestegen til juleaften. Her får du vores nemme opskrift på klassisk risalamande, som hele familien elsker.
Du skal lave din risalamande af risengrød, og hvis du har en rest tilbage kan den fint bruges dagen efter til alamande. Når du først har grøden, er det nemt at lave desserten. Det er nemlig grøden der tager længst tid.
Selvom denne opskrift er en nem opskrift, så synes vi det er verdens bedste risalamande. Det er sådan min mor altid har lavet den. Risalamande behøver ikke at være kompliceret, men med smagfulde mandler, vanilje og en hjemmelavet kirsebærsovs på toppen, ja så sidder den altså lige i skabet.

Mere juleinspiration
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Start med at smutte mandlerne. Jeg bruger ofte mikroovnen og koger dem i en kop vand i 1 minut. Herefter lader jeg dem stå 2 minutter og så er de klar til at smutte. Alternativt kan du koge dem 1 minut i vand i en gryde, lade dem trække i 2 minutter i vandet og så smutte dem. Hak de smuttede mandler groft. Husk at gemme 1 hel mandel hvis der er mandelgave.80 g mandler

- Bland risengrød, vaniljesukker (eller almindelig sukker eller flormelis og kornene fra 1 vaniljestang) og hakkede mandler sammen.500 g risengrød, 2 spsk vaniljesukker

- Pisk fløden til en luftig flødeskum. Den skal ikke være for fast, men danne bløde toppe når du rører i den.2 dl piskefløde

- Bland først ⅓ af den piskede fløde i risengrøden, og vend herefter forsigtigt resten af fløden i, uden at slå for meget luft ud af risalamanden.

- Sæt risalamanden på køl indtil den skal serveres. Den har godt af at stå et par timer og trække inden den skal serveres.
- Spis med lun kirsebærsovs og drys eventuelt med hakkede mandler.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Risengrød – Du skal bruge risengrød når du skal lave risalamande. Så første skridt er at lave din grød. Hvis du ikke vil lave grøden selv, kan du også sagtens lave risalamande af færdigkøbt risengrød. Det kan du købe i supermarkedet. Hvis du vil lave din grød selv, så find vores opskrift på risengrød her.
Mandler – Der skal selvfølgelig mandler i! Du skal bruge smuttede mandler, se her hvordan du smutter mandler. Alternativt kan du købe mandler der allerede er smuttede, de er dog lidt dyrere.
Vaniljesukker – Vi bruger vaniljesukker til denne dessert. Vælg en god kvalitet, det kan smages. Du kan alternativt også bruge flormelis eller sukker og så korn fra en vaniljestang, men vaniljestængerne er blevet så dyre, så med vaniljesukker kan vi vist alle være med.
Jeg laver næsten altid risalamande med vaniljesukker. Mest fordi det er nemt når man har en rest risengrød tilbage. Hvis du skal koge grød specifikt til risalamande, kan du koge den med vaniljekorn fra en vaniljestang og 2 spsk. sukker i stedet for. Kom også den tomme vaniljestang ned i gryden og kog den sammen med grøden for ekstra smag.
Piskefløde – Dét der gør desserten let og luftig er flødeskum. Så der skal selvfølgelig bruges helt almindelig piskefløde, som skal pisket til en let flødeskum. Pas på ikke at overpiske den.
Servering
- Server risalamanden i en stor skål med kirsebærsovs ved siden af. Husk mandlen og en mandelgave selvfølgelig.
- Risalamande kan også serveres til Mortensaften ovenpå andestegen.
- Alternativt kan du portionsanrette i små glas, det ser smukt ud på julebordet eller til julefrokosten.
Opbevaring og holdbarhed
Opbevar rester af risalamanden i køleskabet. Risalamanden kan holde sig 1-2 dage når der er tilsat fløde. Den smager faktisk ofte bedre dagen efter den er lavet når den har stået og trukket lidt i køleskabet.Rester af risalamande
Har du en rest risalamande du ikke får spist. Så kan du lave vores Risalamande vafler af resterne. Risalamande kan også bruges til klatkager på samme måde som risengrød. Du kan finde vores opskrifter på klatkager her.Tilføj dine egne noter
Ofte stillede spørgsmål
Det er faktisk en dansk opfindelse, og det kan vi godt være stolte af. Navnet er dog fransk og betyder direkte oversat “ris med mandel”. Og det er jo egentlig et meget passende navn til desserten.
I Danmark begyndte vi nemlig at spise desserten med kirsebærsovs i stedet for risengrøden til jul omkring 1900-tallet. Traditionen med mandelgaven er dog fransk, og stammer nok fra ritualet med at komme en hel mandel i deres helligtrekongerkage.
De fleste vælger at servere et godt glas portvin til desserten juleaften, men en lækker dessertvin er også et godt valg.
Der skal sovs til, og vi spiser den næsten altid med den klassiske kirsebærsovs. Hvis du ikke er til det, så kan den også serveres med jordbærsovs eller måske appelsinsovs? Kun fantasien sætter grænsen, det er dog rart med noget lidt syrligt og friskt til den lidt fede dessert.




