Confiterede andelår sous vide er en dejlig måde at tilberede andelår på. Du får lækre møre og smagfulde andelår, og når de lige kommer en tur i ovnen og får sprødt skind, så bliver det ikke meget bedre.
Hvis du har en sous vide, er det nemt og meget lækker at lave dine egne confiterede andelår. At confitere er fransk for at konservere, og denne tilberedningsmetode går ud på at tilberede andelårene i andefedt over mange timer. Resultatet bliver et meget smagfuldt og smørmørt andelår, som ellers kan have tendens til at blive lidt tørt under tilberedning.
Det er nemt at confitere sous vide, fordi temperaturen holdes konstant hele tiden, og vakuumposen søger for at alt den gode smag bliver inde i kødet. Til jul eller Mortensaften elsker vi en hel andesteg, men hvis man ikke er så mange, eller man måske ikke er de helt store kødspisere, så kan et par confiterede andelår sous vide altså godt gøre det ud for juleanden.

Mere juleinspiration
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Gnid andelårene grundigt ind i salt samt peber, kom dem i en pose. Læg dem på køl i ca. 12 timer.4 andelår, 2 spsk groft salt, 2 tsk peberkorn
- Når der er gået 12 timer tages andelårene ud og skylles grundigt i koldt vand. Tør dem derefter af i køkkenrulle eller et viskestykke.
- Forvarm et sous vide-kar til 75 grader.
- Nu skal andelårene vakuumpakkes. Kom 2 andelår i en pose sammen med 2 laurbærblade og timian samt halvdelen af andefedtet. Vakuumer og forsejl posen. Gentag processen med de 2 andre andelår.2 spsk andefedt, 2 spsk frisk timian, 4 laurbærblade
- Nu skal poserne ned i det varme vand og her skal de ligge ved 75 grader i 12 timer.
- Efter 12 timer tages poserne op. Hvis man ikke skal spise dem lige med samme, kan de køles ned i is/vandbad og kan derefter opbevares på køl. Hvis man sørger for at køle dem hurtigt ned til ca. 5 grader. Så kan de godt holde sig ca. 1 uge på køl, jeg plejer dog at komme dem i fryseren hvis de skal gemmes i længere tid. Så kan man tø dem op i køleskabet når man skal bruge dem.
- Når man skal forberede andelårene til servering, forvarmes ovnen til 220-230 grader over- og undervarme. Tag andelåre ud af poserne og placer dem på en bageplade med bagepapir, eller i et ildfast fad og dup dem tørre med køkkenrulle. Nu skal de stå i ovnen ca. 15 minutter, eller til det er blevet helt gyldne og lækre. Man kan evt. tænde for grillen lige for at give dem det sidste sprødhed.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Andelår – Find nogle lår af god kvalitet og med en masse kød på. De er derude i kølediskene nu. Andefedt – Selvom der er en del fedt i selve lårene, så sker der ikke noget ved at tilføje en smule ekstra fedt til posen. Hvis du ikke har noget, kan du dog godt springe det over. Salt & Peber – Groft salt og peber. Det giver en masse smag til anden, at salte den på forhånd og sammen med den krydrede smag fra peber, så bliver det rigtig godt.Frisk Timian – Jeg kommer frisk eller tørret timian sammen med anden i vakuumposen for at give en masse smag under den lange tilberedning i sous vide.
Laurbærblade – Laurbærbladene giver også en rigtig god smag til anden under tilberedningen.
Forberedelse
De færdige confiterede andelår kan holde sig ret længe i køleskabet – bare lad dem blive liggende i vakuumposen med kødsaft og andefedt. Husk at hvis du vil gemme andelårene, er det vigtigt at de bliver kølet meget hurtigt ned efter tilberedning, herefter skal de i køleskabet. Køl dem for eksempel ned i et isbad.Serveringsforslag
- Server de møre andelår med brunede kartofler, sovs og hjemmelavet rødkål – prøv også at lave din rødkål sous vide.
- Har du rester tilbage, så kan confiterede andelår blive til en dejlig anderilette.






Opskrifterne ser rigtig ud.
Andelårerne bliver lavet en af de nærmeste dage, har sous vide, det kan ikke fejle, ved jeg
Hej Mogens.
God fornøjelse med det 🙂 Vi hører gerne om resultatet!
De bedste hilsner
Tina & Rasmus
Hvorfor kommer du ikke andefedt i vakuumposerne ?
Mvh
Bo
Hej Bo.
Man kan også sagtens komme andefedt i posen, det tager det ikke skade af. 🙂
Jeg har bare haft den oplevelse at fedtet i selve andelårene der smelter ud under tilberedningen, faktisk var nok til at give et godt resultat.
Med venlig hilsen
Rasmus – Mad For Madelskere
Kan man anvende frosne andelår? og i såfald tøs de op? og så gør man som beskrevet?
Mvh. Birgitte
Hej Birgitte.
Det kan du sagtens. Bare giv det hele en time eller to længere.
De bedste hilsner
Rasmus – Mad For Madelskere