Hvem sætter ikke pris på en mør og saftig andesteg? And i stegepose er genvejen til et godt resultat når man skal stege juleanden eller lave den perfekte and til Mortensaften. Hvis du ikke har prøvet at lave andestegen i stegepose før, så må du prøve det.
Stegeposen holder på saft og kraft, og det gør altså at du ender ud med en lækker og saftig andesteg, og så skal den brunes af til sidst, så man får det lækre sprøde skind udenpå. Ja, så bliver det faktisk ikke meget bedre.

Mere juleinspiration
Ingredienser
Udstyr
Fremgangsmåde
- Ovnen forvarmes til 200 grader sat op til almindelig over- og undervarme.
- Start med at forberede anden. Rester af fjer fjernes, og gumpen samt de yderste vingeled klippes af og kasseres. Fjern indmaden og gem de dele du vil beholde og komme i stegposen sammen med anden. – Jeg plejer at bruge hals og hjerte.3 kg and
- Anden duppes tør og og drysses med halvdelen af saltet og peber efter smag. Den anden halvdel af saltet fordels indvendigt i anden.3 tsk salt, Peber
- Anden fyldes derefter med æbletern og svesker og lukkes af i enden med en stegenål eller lignende. Kom nu anden samt indmad i stegeposen og forsejl den. Klip et lille hul i posen, så noget af damen kan slippe ud under tilberedningen. – Hvis du er i tvivl om hvordan du bruger en stegepose, så læs på pakken hvordan de anvendes.2 æbler, 10 svesker

- Når ovnen er varm, placeres anden i stegeposen på en bageplade, eller i et fad og placeres midt i ovnen. Den skal nu tilberedes i ca. 2 timer, eller til kernetemperaturen nærmer sig 75 grader inde ved benene.
- Når tiden er gået og kernetemperaturen er ved at være der, tages anden ud af ovnen. Tag forsigtigt fat om anden, og klip et hjørne af posen så væsken kan tømmes ud, den gemmes til saucen. Klip posen op og kasser den.
- Nu skal anden brunes af under grillen i ovnen. Tænd for grillen og brun anden af under opsyn i ca. 10 minutter, eller til den er flot gylden. Nå anden er færdig, tages den ud og placeres på et skærebræt hvor den nu skal trække i ca. 15 minutter inden den parteres ud og serveres.






Hej Rasmus
Kan anden i stegepose steges dagen før?
Hej Mia,
Det kan du sagtens.
Så skal du skære den færdige and ud, og varme den i ovnen dagen efter. Du kan altid lige give den en smule med grillen, så skindet bliver lidt sprødt.
Med venlig hilsen
Rasmus – Mad For Madelskere
Måling af kernetemperatur og så stegepose passer meget dårligt sammen.
Hej Kristian.
Jeg vil hellere være på den sikre side med hensyn til kernetemperaturen på and. Der er alligevel klippet hul på stegposen, så et enkelt prik eller 2 i gennem posen med en stegesonde eller termometer, sker der efter min mening ikke noget ved.
Med venlig hilsen
Rasmus – Mad For Madelskere