Madformadelskere / Grill / Grillede grøntsager / Kartofler på grill

Kartofler på grill

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Her om sommeren, når grillen alligevel er tændt, er kartofler på grill vores foretrukne måde at lave tilbehør på — det er nemt, smager fantastisk og kartoflerne passer stort set sig selv, mens du laver kødet ved siden af.

Kartoflerne bliver møre indeni og let gyldne og sprøde udenpå, og med timian, løvstikke og et par skiver smør får de en dejlig mild smag af krydderurter, som hele familien elsker — også børnene. Vi bruger smør i opskriften, fordi det virkelig gør en forskel for smagen, men det kan sagtens springes over.

Server dem til alt fra grillet culotte og kyllingebryst til ørred eller andet fisk, og kom gerne en god tzatziki, grillsovs eller romesco til på bordet.

Prøv også: Flødekartofler på grill

fad med kartofler på grill med timian.

Mere grillinspiration

Opskrift

Kartofler på grill

5 fra 1 stemme
Disse kartofler er dejligt tilbehør til alt slags grillmad fra fisk og kylling til grillet kød. Server dem også gerne med en sauce, en tzatziki eller anden dyppelse. Det er en nem måde at lave grillede kartofler på.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 10 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 1 kg kartofler, små
  • 2 spsk frisk timian
  • 2 spsk frisk løvstikke
  • 2 spsk olivenolie
  • 50 g smør
  • 1 ½ tsk salt, eller efter smag
  • Peber, efter smag

Fremgangsmåde
 

  1. Forvarm grillen til 210 grader sat op til indirekte varme.
  2. Vask kartoflerne grundigt i koldt vand. Lad dem dryppe af i et dørslag.
    1 kg kartofler
  3. Hvis det er forholdsvis store kartofler kan de skæres i halve eller kvarte.
  4. Kom kartoflerne i et ildfast fad, eller i en grillbakke. Fordel olien ud over kartoflerne, og kom derefter friske krydderurter, salt og peber på. Vend det hele grundigt rundt så krydderurter og salt bliver fordelt på kartoflerne.
    2 spsk frisk timian, 2 spsk frisk løvstikke, 2 spsk olivenolie, Peber, 1 ½ tsk salt
  5. Smørret skæres i tynde skiver og fordeles ud over kartoflerne før de skal på grillen.
    50 g smør
  6. Kom nu fadet med kartoflerne i den forvarmede grill over indirekte varme og luk låget. Nu skal kartoflerne tilberedes i ca. 60 minutter, eller til de er møre. Tiden afhænger af størrelsen på kartoflerne.
  7. Vend kartoflerne rundt i fadet 2-3 gange i løbet af tilberedningen, så de får farve på alle sider.
  8. Når kartoflerne har fået en fin gylden farve og de er møre, er de klar til servering.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 345kcalKulhydrater: 44gProtein: 5gFedt: 17gMættet fedt: 7gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 8gKolesterol: 27mgNatrium: 241mgKalium: 1061mgFibre: 6gSukker: 2gA-vitamin: 375IUC-vitamin: 50mgCalcium: 36mgJern: 2mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Kartofler – Find nogle gode Danske kartofler. Små/Medium er en passende størrelse, men større kartofler kan også fint deles i halve eller kvarte.
Olivenolie – Olivenolie er smøremidlet der binder salt, peber og krydderurter til kartoflerne og samtidig sørger for at kartoflerne har noget at “stege” i.
Smør – Smør er tilsat opskriften for ekstra god smag. Det kan sagtens undværes, bare man tilføjer lidt ekstra olie til kartoflerne, men vi foretrækker altså at bruge lidt smør også.
Krydderurter – Vi har her brugt timian og løvstikke, men du kan sagtens skifte dem ud og prøve med andre krydderurter.

Tilberedning

Det er størrelsen på kartoflen der afgør, hvor lang tid de skal have, inden de er færdige. Skær kartoflerne i mindre stykker, hvis du vil forkorte tilberedningstiden. Kartoflerne tilberedes over indirekte varme med lukket låg. Vil du give kartoflerne lidt ekstra farve, kan du skrue op for varmen til sidst. Du kan sagtens tilberede kød på grillen samtidig — over direkte eller indirekte varme — bare husk at kartoflerne skal have lukket låg.

Serveringsforslag

Grillede kartofler er dejligt tilbehør til stort set alt grillmad. Server dem til:

Opbevaring og holdbarhed

Eventuelle rester kan gemmes i køleskabet et par dage. De kan genopvarmes på panden eller grillen, eller bruges i andre retter som for eksempel biksemad.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

2 kommentarer til “Kartofler på grill”

    • Hej Helle

      Dem på billedet er lavet på en gasgrill, men de kan også fint laves på en kulgrill.
      God fornøjelse

      Mvh Tina

      Svar
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.