Risengrødssæsonen er startet herhjemme, børnene er nemlig vilde med risengrød. Vi laver gerne en ordentlig portion, så der dagen efter kan blive til lækre risengrødsvafler når de kommer hjem. De smager fantastisk med flormelis og en klat syltetøj – klatkager forklædt som vafler. Læs med her og få vores opskrift.

Brug dine rester af risengrød
Disse vafler er fantastisk til at få brugt en rest risengrød. Det er risalamande også, men vaflerne er lige lidt sundere, og så elsker børnene dem bare!
De er virkelig nemme at lave når risengrøden først er kogt, det tager ikke mange minutter at blande dejen sammen, og så skal de bare bages i vaffeljernet.
Vi serverer dem med flormelis og syltetøj, men de er også lækre med kanelsukker.

Hvordan laver man risengrødsvafler?
Hvis du har prøvet at lave vafler før, så er du langt af vejen allerede. Det er nemlig det største arbejde i denne opskrift. Til selve vaffeldejen skal du brug:
- Risengrød
- Æg
- Hvedemel
- Sukker
- Vaniljepasta, eller korn fra en vaniljestang
Dejen laver du ganske enkelt ved at blande det hele sammen med en ske. Når du har en jævn dej, så er du klar til at gå i gang med vaffelbagningen.
Når vaffeljernet er varmet op, kommer du dejen i, og bager vaflerne ved middel varme til de er gyldne. Tag dem ud og læg dem på en rist til afkøling mens du bager de sidste.
Find den fulde opskrift med mængder længere nede på siden her.

Opskrift på risengrødsvafler
Her får du vores nemme opskrift på lækre jule-vafler med risengrød. De er perfekte når man har en rest risengrød tilbage, eller hvis du vil overraske familien med lækker morgenmad i juletiden.

Risengrødsvafler opskrift
Udstyr
- Vaffeljern
Ingredienser
- 500 g risengrød, kold
- 2 stk æg
- ½ dl hvedemel
- 2 spsk sukker
- 1 tsk vaniljepasta
- Smør til stegning
Sådan gør du
- Bland alle ingredienserne til dejen sammen i en skål. Rør det hele sammen til du har en jævn dej.
- Varm vaffeljernet op, og fyld ca. 1 dl dej i pr vaffel. Bag den ved middel varme til den er gylden. Åben ikke vaffeljernet for tidligt, da vaflen nemt kan gå i stykker før den er færdigbagt. Let en smule på låget og se og vaflen slipper, inden du lukker låget helt op. De skal bage cirka 4-5 minutter i mit vaffeljern.
- Læg de færdigbagte vafler på en rist mens du bager resten færdig, på den måde bliver de ikke bløde.
- Server med flormelis og syltetøj.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her