Vi elsker påsken, og især på grund af de lækre påskekager. Denne kage er en påske cheesecake med citron, en lækker citrongele på toppen og pyntet med påskeæg og marengskys.

Flere søde sager
Opskriften er god fordi
Nemt – Det er faktisk ikke spor svært at lave en cheesecake hvis du holder lidt øje med temperaturen på det du skal blande sammen, du skal ikke være bange for at arbejde med husblas.
Kan laves på forhånd – En cheesecake er en skøn dessert eller gæstekage, for den kan laves på forhånd og stå klar i køleskabet.
Ingrediensnoter
Vaniljekiks – Vaniljekiks er næsten en slags småkage, men de fungerer super godt i sådan en bund. Du kan også lave en portion Vaniljekranse hvis du vil bage dem selv.
Flødeost – Jeg bruger oftest Philladelphia når jeg laver cheesecake. Den almindelige, du skal ikke vælge light når du skal bruge den i cheesecake, så vil den ikke sætte sig ordenligt.
Husblas – Der skal husblas i både ostemassen og i geléen for at kagen bliver fast og fin. Men vær ikke bange for at arbejde med husblas, det er faktisk ikke så svært som mange tror. Du skal bruge husblas i ark til denne opskrift, og det er vigtigt at man husker at opbløde den i koldt vand 5-10 minutter inden den skal bruges.
Citron – Der skal bruges en del citroner i denne kage, da der er citron i både bund, ostemasse og gelé. Køb økologiske citroner, da vi også skal bruge skallen og ikke vil risikere nogle sprøjtemidler!
Alternative ingredienser
Kiksebunden – Du kan også lave din bund af andre slags kiks, det kan for eksempel være klassiske bastognekiks.
Hvordan laver man påskecheesecake med citron?
Der er tre elementer i denne kage, som du skal lave.
- Vi starter med bunden. Den består af vaniljekiks der er smuldret helt til mel, og blandet med citronskal og smeltet smør. Det presser man så ned i bunden på en springform, og sætter på køl, og så får man en fin fast bund.
- Så kan man lave ostemassen. Den består af flødeost, creme fraiche, flormelis og vanilje som piskes sammen. Så smeltes husblas i citronsaft og røres sammen med, og til sidst vendes det med flødeskum og hældes hen over kagebunden. Nu skal kagen sætter sig på køl et par timer inden man laver geléen.
- Geléen laver man med sukker der opløses i vand og herefter smeltes husblas i citronsaft. Når det hele er blandet sammen og kølet ned, kan det forsigtigt hældes over ostemassen på kagen, og så skal den på køl et par timer igen.
- Inden servering kan man pynte kagen med for eksempel små kyskager og påskeæg.
Find den fulde opskrift længere nede på siden.
Tips og Tricks
Husblas – Husk at opbløde husblas i koldt vand inden den skal bruges i både ostemassen og i geléen.
Temperaturer – Det er vigtigt at massen med husblassen ikke er for varm når den røres i ostemassen, da den er kold, og det kan give husblasklumper. Derfor er det vigtigt at citronsaften med husblas er kølet af inden du går videre. Ligeledes er det vigtigt at gelémassen ikke er for varm når du hælder den over den faste og kolde ostemasse, for så vil den nemlig smelte toppen af kagen og blive uklar.
Ofte stillede spørgsmål
Når kagen er samlet skal den opbevares på køl ind til den skal pyntes og serveres. Undgå at pynte den inden den skal serveres, da pynten ofte vil blive lidt våd og glide af eller smitte af med farverne på kagen.
Ja det kan den faktisk godt. Du kan sagtens fryse de sidste stykker kage ned til en anden god gang. Lad den tø op i køleskabet, og så er den klar til at spise.
Flere påskekager

Påske cheesecake med citron
Ingredienser
Bund
- 200 g vaniljekiks
- 125 g smør
- 1 citron, skallen
Ostemasse
- 4 blade husblas
- 250 g flødeost
- 2 dl creme fraiche
- 100 g flormelis
- 1 citron, saften
- 1 vaniljestang
- 2 ½ dl piskefløde
Citronsgelé
- 4 blade husblas
- 3 citroner, svarende til 1 dl saft
- 1 dl vand
- 100 g sukker
- Gul frugtfarve, eller pastafarve
Pynt
- Marengskys
- Påskeæg
Sådan gør du
Bund
- Knus vaniljekiks helt fint med en kagerulle eller i en minihakker. Riv skallen fra citronen og bland det sammen med kiksene. Smelt smørret og bland det herefter i.200 g vaniljekiks, 1 citron, 125 g smør
- Kom det hele i en springform på 20 cm, hvor bunden er beklædt med bagepapir og siderne med kageplast. Pres bunden godt sammen, for eksempel med bunden af et glas, og sæt den herefter på køl mens du laver ostemassen.
Ostemasse
- Læg husblas i blød i koldt vand i 5-10 minutter.4 blade husblas
- Pisk flødeost, creme fraiche, flormelis og vaniljekorn fra vaniljestangen godt sammen.250 g flødeost, 2 dl creme fraiche, 100 g flormelis, 1 vaniljestang
- Pres saften fra citronen (den du har brugt skallen fra til bunden). Opvarm citronsaften enten i mikroovnen eller i en gryde. Fjern gryden fra varmen, vrid husblassen for vand, og smelt den i den varme citronsaft. Lad citronsaften køle ned 5-10 minutter inden du går videre.1 citron
- Rør den afkølede citronsaft med husblas i ostemassen.2 ½ dl piskefløde
- Pisk fløden til en blød flødeskum. Vend forsigtigt flødeskummen i ostemassen, og hæld det ovenpå bunden i formen. Sæt kagen tilbage i køleskabet i minimum 2 timer til ostemassen har sat sig.
Citrongelé
- Læg husblassen i blød i koldt vand i 5-10 minutter.4 blade husblas
- Kom vand og sukker i en gryde, og varm det op under omrøring til sukkeret er helt opløst. Hæld det herefter over i en skål, så det kan køle ned.1 dl vand, 100 g sukker
- Pres citronerne, og mål 1 dl citronsaft af til geléen. Opvarm halvdelen af citronsaften, vrid husblassen, og smelt husblassen i den varme citronsaft. Bland herefter med det sidste citronsaft, og rør det hele sammen med sukkervandet. Tilsæt eventuelt frugtfarve eller pastafarve hvis du vil have geléen mere gul.3 citroner, Gul frugtfarve
- Lad gelémassen køle ned til næsten stuetemperatur inden den hældes over kagen. Den må ikke være for varm, for så smelter den ostemassen. Hæld gelémassen ud over kagen over bagsiden af en ske, og sæt herefter kagen på køl minimum 2 timer så geléen kan sætte sig helt.
Servering
- Pynt kagen med små marengskys og hakkede påskeæg eller det du har lyst til at pynte med.Marengskys, Påskeæg
Tips og noter
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Opdatering
Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 5. april 2023 – Vi har efterfølgende gennemprøvet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Denne opskrift er senest opdateret:
Kan kagen laves dagen før, og opbevares på køl indtil servering?
Hej Rikke
Ja det kan den sagtens. Jeg ville bare vente med at komme pynten på til lige inden den skal serveres. Men selve kagen kan du sagtens lave færdig og stille i køleskabet til dagen efter.
God fornøjelse
Mvh Tina
Hvilken cremefraiche bruger du 18% eller 38%?
Glæder mig til at lave den🐣
Hej Charlotte
Jeg bruger 38% creme fraiche.
Meld meget gerne tilbage hvad du synes om den 🙂
God fornøjelse.
Mvh Tina
Hvis opskriften skal ganges op, skal husblassen så også bare ganges op eller skal der lidt mindre i?
Hej Thea
Det skal også ganges op 🙂
God fornøjelse
Mvh Tina
Hejsa.
Jeg oplever nu for 2.gang, at min gele løber ud af formen, når den er hældt på.
Ostemassen er kølet ned. Og geléen er nede på 33-35 grader, inden den hældes på.
Skulle jeg have ventet endnu længere tid med at komme gele på?
Jeg har kageplast i min springform på siderne, men ikke noget under bunden.
Håber du, med din erfaring, kan hjælpe 💛🐣
Hej Irene
Hvis du har kageplast i din form, og kageplasten “hænger fast” i cheesecakemassen neden under, så burde geleen ikke kunne løbe ud. For så er siderne jo ligesom lukket og gelemassen vil blive liggende ovenpå. Hvis den er for varm, kan den smelte ned i cheesecakemassen, og løbe ud. Det er vigtigt at den ikke er for varm, og ligesom begyndt at tykne en lille smule. Så prøv at lade den køle lidt mere af inden du hælder den på. Det skal ikke være helt flydende, men lige tykne en lille smule inden den kommer på. Håber det lykkes for dig.
God påske
Mvh Tina
Hejsa ..
Hvordan kan det være at den gule farve pasta ikke vil opløses i citron gelen ?
Mvh Sandie
Hej Sandie
Det har jeg ikke prøvet, jeg pisker det bare ud i væsken med en gaffel.
Mvh Tina