Vi elsker en god andesteg på grillen, både til jul eller Mortensaften. Når man laver langtidsstegt and på rotisseri på sin grill, får man en mør and med saftigt kød og sprødt skind hele vejen rundt. Det er efter vores mening en af de bedste måder at tilberede en andesteg på.
Hvis du har god tid, anbefaler vi altid at du langtidssteger din and. Det giver bare altid et rigtig godt resultat uden at anden bliver tør eller kedeligt i kødet. Anden tilberedes nænsomt ved lavere temperatur over længere tid, så fedtet får tid til at smelte og give saftigt og lækkert kød på hele anden.
Vi elsker jo at grille kød, og det meste af vores kød ryger på grillen. Det gælder også andestegen. Det er både på grund af smagen, og så er det bare rart at lave mad udenfor, fordi man ikke har problemer med stegeos i køkkenet og den slags.

Mere grillinspiration
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Forvarm grillen til 130 grader. Sat op til indirekte varme.
- Anden forberedes. Skyl den grundigt i koldt vand. Fjern rester af fjer og indvolde, klip gumpen og og kasser den. Klip de yderste vingeled af og gem det dem, de skal i fadet med vand og fond. Dup anden tør med køkkenrulle.1 and
- Æblerne skylles grundigt, fjern kernehuset og skær det i både.1 æble
- Fordel 1 spsk. salt indvendigt i anden, efterfulgt af svesker samt æblebådene. Luk anden i enden med 2 stegenåle.8 svesker, 2 spsk salt
- Kom derefter anden på spydet til dit rotisseri. Smør den ind i en smule olie og gnid den sidste spsk. salt ind i skindet.1 spsk olivenolie
- I en foliebakke/ildfast fad kommes vand, andefond, løg, frisk persille, frisk timian, laurbærblade, vingespidser, samt hals og indmad fra anden.1 l vand, 5 dl andefond, 1 rødløg, 1 spsk frisk persille, 2 kviste frisk timian, 3 laurbærblade, Indmad fra anden

- Kom dit rotisseri i den forvarmede grill og tænd så det roterer. Nu skal anden tilberedes ved 130 grader i ca. 3 timer.Hold øje med kernetemperaturen undevejs. Den endelige kernetemperatur bør ligge i mellem 75-78 grader inde ved låret og brystbenet.

- De sidste 15 – 20 minutter af tilberedningen hæves temperaturen til høj varme, så anden bliver lækker gylden og sprød i skindet. Dette gøres lidt før den ønskede kernetemperatur er nået, så den endelige temperatur bliver 75-78 grader. – Fjern drypbakken med skyen fra grillen inden du skruer op for varmen. Hæld skyen igennem en si og skum fedtet fra. Det skal bruges til saucen. Find opskrift på andesovs med skyen her.

- Når anden er færdig tages den af rotisseriet og skal nu trække utildækket i minimum 20 minutter, inden den skæres ud og serveres.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Andesteg – Vi har brugt en and på cirka 2500 g i opskriften her. Er din and større, så skal du forlænge tilberedningstiden med cirka 30 minutter pr 500 g. Andefond – I opskriften er der brugt Oscars andefond plus vand. Den synes vi har en god smag, så den bruger vi oftest.Serveringsforslag
- Server den lækre andesteg til Mortensaften. Find alle opskrifter til Mortensaften her.
- Server til julemiddagen med sovs, brunede kartofler og hjemmelavet rødkål.





Fin opskrift
Hvilken grill bruger du ?
Jeg har en char broil, men når jeg bruger rotisseri kan jeg ikke have en bakke under når jeg griller en and eller to
Hej Søren. 🙂
Jeg har en Weber Summit, der er rigtig god plads, også til bakker under 🙂 På min gamle Weber satte jeg grillbakkerne under ristene direkte på de flavorizer bars der er over selve brænderne, det fungerede også fint.
Med venlig hilsen
Rasmus – Mad For Madelskere
Hej Søren,
Jeg har også en charbroil. Jeg fjerner grillpladerne og sætter drypbakken direkte på dyserne. Man skal være lidt forsigtig, men det har virket fint både til and, gås og pochetta.
Hej Rasmus.
Hvis man skal genvarme den dagen efter, skal man så gå efter lavere slutttempetatur?
Mvh Jesper
Hej Jesper.
Som udgangspunkt nej. Jeg plejer at partere den ud og lægge det i et fad. Så pensler jeg det med andefedt og varmer det op i en meget varm ovn, eller forsigt under grillen. Men det behøves ikke at være hele vejen op til kernetemperatur igen.
Jeg håber at anden bliver god! 🙂
Med venlig hilsen og glædelig jul.
Rasmus – Mad For Madelskere