Lammeculotte i ovn

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Perfekt mør og rosastegt lammeculotte i ovn serveret sammen med nogle sprødstegte kartofler, en let salat og måske en god tzatziki, så bliver det ikke meget bedre.

Denne metode er en helt klassisk måde at tilberede en lammeculotte for eksempel til påske.

Den smager skønt, og her kan de fleste være med, da lammeculotten ofte har en sart lammesmag.

Prøv også: Langtidsstegt lammekølle

lammeculotte i ovn skåret i skiver på skærebræt.

Mere gæstemad

Opskrift

Lammeculotte i ovn

5 fra 1 stemme
Perfekt rosastegt lammeculotte tilberedt i ovn. En ovnstegt lammeculotte er skøn mad her op til påske, men lam kan sagtens spises hele året rundt. Server med græske kartofler, fladbrød og tzatziki eller dit favorittilbehør.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Hviletid 10 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal2 personer

Ingredienser
 

  • 300 g lammeculotte
  • 1 spsk frisk rosmarin
  • 1 fed Hvidløg
  • Salt
  • Peber
  • 1 spsk Olivenolie
  • 1 fed Hvidløg
  • 2 kviste frisk rosmarin

Fremgangsmåde
 

  1. Lammeculotten tages ud af køleskabet ca. 30 minutter før den skal tilberedes.
    300 g lammeculotte
  2. Forvarm ovnen til 180 grader almindelig over- og undervarme.
  3. Lammeculotten pudses for sener og fedt på bagsiden. Derefter ridses fedet på oversiden i et diagonalt mønster.
  4. Lammeculotten krydres med salt, peber samt finthakket rosmarin og fintrevet hvidløg.
    1 spsk frisk rosmarin, Salt, Peber, 1 fed Hvidløg
  5. På en pande varmes olivenolien op til middelhøj varme, tilsæt knust hvidløg samt frisk rosmarin til panden. Brun nu lammeculotten af, først med fedtsiden ned i et par minutten og derefter ca. 1 minut med kødsiden ned.
    1 fed Hvidløg, 1 spsk Olivenolie, 2 kviste frisk rosmarin
  6. Overfør lammeculotten til et ildfast fad og tilbered den nu i ovnen i 20 – 25 minutter, eller til kernetemperaturen er 58 grader. Brug et stegetermometer til at måle kernetemperaturen.
  7. Når kernetemperaturen er nået, tages lammeculotten ud af ovnen og placeres på et skærebræt, hvor den nu skal trække utildækket i ca. 10 minutter inden den skæres ud og serveres.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 488kcalKulhydrater: 1gProtein: 25gFedt: 42gMættet fedt: 16gFlerumættet fedt: 4gEnkeltumættet fedt: 20gKolesterol: 110mgNatrium: 89mgKalium: 345mgFibre: 1gSukker: 1gA-vitamin: 25IUC-vitamin: 1mgCalcium: 29mgJern: 2mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Lammeculotte – Der er rigtig mange supermarkeder der har dem liggende på køl nu her op til påske. Men jeg vil dog stadig anbefale at i prøve at spørge de lokale producenter hvor I bor, vi er rigtig gode til at lave lammekød i Danmark.
Rosmarin – Siger man lam, så siger man også rosmarin, eller mynte.. Det er lidt en smagssag, men begge krydderurter kan noget med lam.
Hvidløg – Selvfølgelig skal der være hvidløg med i opskriften og sammen med rosmarin, er det bare et match made in heaven! Jeg kan bedst lide at bruge frisk hvidløg.

Forberedelse

Pas på at du ikke ridser ned i kødet når du ridser fedet. Mariner gerne kødet dagen i forvejen for ekstra smag hvis du har tid til det.

Kernetemperatur

Vi kan bedst lide at tilberede lammeculotte til en kernetemperatur på 58 grader, og så stiger temperaturen yderligere et par grader når den trækker. Det giver en perfekt mør og rosa steg. 
Hvis du vil have culotten helt gennemstegt, skal du gå efter en sluttemperatur på omkring 70 grader. Så skal du tage den ud af ovnen ved 67-68 grader og lade den trække utildækket de sidste grader.

Stegetermometer

Vi anbefaler at bruge et stegetermometer der kan sidde i stegen under tilberedningen i ovnen. 

Hviletid

Du skal huske at lade stegen hvile når den er færdigtilberedt, inden den skæres ud. Det er vigtigt at du ikke pakker den ind, men at den får lov til at hvile utildækket på et skærebræt eller en rist.

Servering

Når culotten skal serveres, skæres den i skiver og serveres for eksempel med græske kartofler, tzatziki og græsk salat eller dit favorittilbehør.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.