Madformadelskere / Søde sager / Dessert / Hindbærcoulis

Hindbærcoulis

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Hindbærcoulis er en kold frugtsovs lavet på hindbær, og den er simpelthen formidabel som tilbehør til is eller som hindbærsovs oven på en lækker panna cotta eller brownie.

Det er en af de nemmeste dessertsaucer, du kan lave, og du skal kun bruge fire ingredienser. Opskriften virker med både friske og frosne hindbær, her er brugt frosne, men friske er lige så gode. Bruger du friske bær, behøver du slet ikke koge dem, mens frosne altid anbefales at give et kort opkog først.

Det smarte ved denne coulis er, at du selv bestemmer konsistensen: vil du have kerner i, er den klar direkte fra blenderen, men hælder du den igennem en si, får du en helt glat og silkeblød hindbærsovs. Det er en smagssag, og begge versioner løfter desserten til nye højder.

Leder du efter andre dessertsaucer? Prøv også Saltkaramel eller Chokoladesovs.

Nem opskrift på hindbærcoulis til desserter og is

Flere søde sager

Opskrift

Hindbærcoulis

5 fra 1 stemme
Lækker hjemmelavet hindbærsovs til desserter og is. Det er en nem dessertsauce, som du kan forberede på forhånd, og den smager simpelthen fantastisk, og kan løfte en isdessert eller brownie til nye højder.
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 10 minutter
Antal6 personer

Ingredienser
 

  • 200 g hindbær, frosne
  • 40 g flormelis
  • 1 tsk vaniljepasta
  • 2 spsk vand

Fremgangsmåde
 

  1. Kom alle ingredienser i en gryde og kog op. Lad koge i et minuts tid, og tag så gryden af varmen.
    200 g hindbær, 40 g flormelis, 1 tsk vaniljepasta, 2 spsk vand
  2. Kom det hele i en blender og blend godt sammen.
  3. Nu er din hindbærcoulis klar til servering. Opbevar den op køl indtil den skal spises.
  4. Vil du gerne have en helt glat hindbærsovs uden kerner, så kan du hælde den igennem en si.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 47kcalKulhydrater: 11gProtein: 1gFedt: 1gMættet fedt: 1gNatrium: 1mgKalium: 50mgFibre: 2gSukker: 8gA-vitamin: 11IUC-vitamin: 9mgCalcium: 8mgJern: 1mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Hindbær – friske eller frosne. Bruger du friske bær, behøver du ikke give dem et opkog, men det anbefales altid med frosne hindbær.
Flormelis – giver sødme uden at efterlade sukkerkorn i saucen.
Vanilje – brug vaniljepasta for den bedste smag, eller korn fra en vaniljestang hvis du har det. Alternativt kan du erstatte lidt vaniljesukker, hvis det lige er det du har ved hånden.
Tips
Vil du gerne have en helt glat hindbærsovs uden kerner, kan du hælde den igennem en si, efter den er blendet.
 

Serveringsforslag

Opbevaring

Opbevar hindbærcoulisen på køl indtil den skal spises.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.