Lækker hjemmelavet hindbærsovs til desserter og is. Det er en nem dessertsauce, som du kan forberede på forhånd, og den smager simpelthen fantastisk, og kan løfte en isdessert eller brownie til nye højder.
Tilb. tid 10 minuttermin
Samlet tid 10 minuttermin
Antal 6personer
Ingredienser
200ghindbær, frosne
40gflormelis
1tskvaniljepasta
2spskvand
Sådan gør du
Kom alle ingredienser i en gryde og kog op. Lad koge i et minuts tid, og tag så gryden af varmen.
200 g hindbær, 40 g flormelis, 1 tsk vaniljepasta, 2 spsk vand
Kom det hele i en blender og blend godt sammen.
Nu er din hindbærcoulis klar til servering. Opbevar den op køl indtil den skal spises.
Vil du gerne have en helt glat hindbærsovs uden kerner, så kan du hælde den igennem en si.
Noter
Ingrediensnoter
Hindbær – friske eller frosne. Bruger du friske bær, behøver du ikke give dem et opkog, men det anbefales altid med frosne hindbær.Flormelis – giver sødme uden at efterlade sukkerkorn i saucen.Vanilje – brug vaniljepasta for den bedste smag, eller korn fra en vaniljestang hvis du har det. Alternativt kan du erstatte lidt vaniljesukker, hvis det lige er det du har ved hånden.
TipsVil du gerne have en helt glat hindbærsovs uden kerner, kan du hælde den igennem en si, efter den er blendet.