Flæskesteg på grill er en af de retter vi laver igen og igen herhjemme, fordi hele familien elsker den. Det gælder både som klassisk julemad med brunede kartofler og rødkål, og som skøn sommermad med en frisk kartoffelsalat.
Det der gør denne opskrift god, er netop balancen mellem saftigt, mørt kød og knasende sprøde svær — de to ting skal helst gå op i en højere enhed. Tricket er at starte med sværsiden nedad i kogende vand, så sværen åbner sig og er klar til at tage godt med salt, inden stegen vendes og grilles færdig med sværen opad.
Du kan lave flæskestegen på både gas- og kulgrill — jeg foretrækker personligt kulgrillen for den ekstra smag, men begge dele fungerer rigtig fint. Brug et stegetermometer, hold øje med kernetemperaturen, og du ender med en perfekt steg hver gang.
Se også: Alle opskrifter på kød, fisk og fjerkræ på grillen

Mere grillinspiration
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Varm grillen op til 200 grader, sat op til indirekte varme.– Start med at sørge for at flæskestegen er ridset godt. Den skal være ridset igennem sværen, men ikke ned i kødet.1 flæskesteg
- Skær løg og gulerødder i grove tern.1 løg, 1 gulerod
- Vend flæskestegen med sværsiden nedad i en foliebakke eller et ildfast fad. Hæld kogende vand over så det dækker sværene. Kom løg, gulerødder samt timian og laurbærblade i vandet.3 laurbærblade, 1 ½ l vand, 1 spsk frisk timian

- Derefter stilles fadet i grillen. Lad den stå ved 200 grader i 20 minutter.
- Tag flæskestegen ud og vend den med sværsiden op. Læg stegen på en rist placeret ovenpå foliebakken, så den er løftet op fra vandet.
- Gnid groft salt ned i mellem sværene. Hvis stegen ikke ligger helt jævnt, kan man rette den op med kugler af sølvpapir. Når stegen ligger helt jævnt, så er man også sikker på at alle svær får lige meget varme og dermed blive sprøde samtidig.Salt

- Grill derefter flæskestegen ved 200 grader indirekte varme i ca. 2 timer, eller til kernetemperaturen er ca. 62 grader. – Efter stegen har grillet i ca. 1,5 time, kan det godt betale sig at fjerne bakken med vand og lægge stegen direkte på grillen. Så fjerner man fugten i grillkammeret og det gør det lidt nemmere at får sværen helt sprød. Man gemmer selvfølgelig skyen til sovsen. – Når man nærmer sig den ønskede kernetemperatur skal man kigge på sværen, hvis den ikke er helt sprød skrues der op til høj varme i grillen. fortsæt med at grille stegen til sværen er helt sprød. Hvis man er så heldig at have en grille med infrarød brænder kan denne tændes til sidst for at får sværen sprød.
- Når den ønskede kernetemperatur er nået, og sværen er perfekt, så skal stegen hvile i ca. 20 minutter. Skær den herefter i skiver og server med dit favorittilbehør.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Flæskesteg – Råvarerne skal selvfølgelig være i orden, så find en flot flæskesteg. Hvis du vil være sikker på et godt resultat, så vælg en af god kvalitet fra slagteren. Det er tit at sværene har svært ved at puffe ordenligt op når man vælger en vakuumpakket steg.Tips til saftigt kød og sprøde svær
Når man griller flæskesteg er det en balance imellem kernetemperatur og sprøde svær — de to ting skal helst gå op i en højere enhed. Det er vigtigt at holde øje med begge dele. Stegen tages af når kernetemperaturen er ca. 62 grader. Når stegen efterfølgende skal trække, stiger kernetemperaturen en smule. Det tager cirka 2–2,5 timer at grille en flæskesteg på 2 kilo ved 200 grader indirekte varme. Brug et stegetermometer for at sikre et saftigt resultat. Hvis stegen ikke ligger helt jævnt, kan du rette den op med kugler af sølvpapir — når stegen ligger jævnt, er du sikker på at alle svær får lige meget varme og dermed bliver sprøde samtidig. Har du en gasgrill med infrarød brænder, kan denne tændes til sidst for at få sværen helt sprød.Serveringsforslag
- Server klassisk til jul med brunede kartofler, rødkål og en god brun sovs.
- En varm sommerdag er det skønt med marineret kartoffelsalat eller tysk kartoffelsalat til flæskesteg på grillen.




