En lækker mør og saftig rosastegt bøf med en lækker og cremet hjemmelavet bearnaisesauce. Bøf Bearnaise er den ultimative hyggeret, så når der skal noget ekstra lækkert på bordet, så forkæl familien med den her klassiske franske ret. Læs med her og se hvor nemt det er at lave hjemmelavet Boeuf Bearnaise.
Hyggemad i weekenden
Når det er weekend og der skal lidt godt på bordet, så er det tit vi falder tilbage på en helt enkel bøf bearnaise. Det smager fantastisk og det er faktisk slet ikke så svært at lave helt fra bunden.
Det hele starter med en god bøf, og her skal man ikke gå ned på hverken mængde eller kvalitet. Gå efter en god udskæring, som entrecote, ribeye eller en tournedos. Næste punkt er selvfølgelig bearnaise saucen, jeg foretrækker en hjemmelavet, men hvis man ikke vil kaste sig ud i det, så køb en god færdiglavet.
For os er en bøf bearnaise “comfort food” altså rigtig hyggemad og det kræver et glas god rødvin, eller en god øl.
Hvordan laver man bøf bearnaise?
Med lidt øvelse er bøf bearnaise faktisk slet ikke så svært at lave. Det må være bearnaisesaucen der er det sværeste element, men hvis man har prøvet at piske en bearnaise fra bunden, så er det slet ikke så slemt. Her kommer en hurtig gennemgang af de ingredienser du skal bruge og fremgangsmåden.
Den fulde opskrift finder du nederst på siden.
- Entrecote, ca. 300 g stykket.
- Salt
- Peber
- Olie
- Smør
- Frisk rosmarin
- Hvidløg
BEARNAISESAUCE:
- Smør
- Skalotteløg
- Hvidvinseddike
- Hvidvin
- Peber
- Æggeblommer
- Frisk estragon
Smørret der skal bruges til bearnaisen smeltes og klares. Derefter forberedes bearnaiseessensen og stilles som det klarede smør til siden.
På en stor pande steges bøfferne i olie og smør til den ønskede tilberedning. Når de er færdige stilles de på en tallerken hvor de trækker til bearnaisesaucen er pisket færdig.
Bearnaiseessen kommes sammen med æggeblommerne i en gryde og varmes langsom op ved lav varme i mens der piskes. Når massen bliver cremet, tages gryden af varmen og det klarede smør piskes i en tynd stråle. Når smørret er pisket i tilsættes hakket frisk estragon og eventuelt kørvel. Saucen smages til, inden den kommes i en lille skål.
Anret en bøf på en tallerken sammen med en god portion bearnaise. Retten serveres med sprøde pommes frites og eventuelt en lille grøn salat.
Husk at den fulde opskrift findes nederst på siden, her er angivet mængder og tid.
Bøf bearnaise tilbehør
Vi elsker at spise pommes til når vi får en bøf bearnaise, og så lidt grønne bønner eller en sprød salat. Meget mere behøver det ikke være.
Men når det så er sagt, så kan jeg også varmt anbefale en bagt kartoffel med lidt cremefraiche dressing. Man kan også lave nogle ovnbagte tomater, eller hvad med et grillet spidskål.
Sprøde ovnbagte kartofler er også et godt bud på lækkert tilbehør til bøf bearnaise, og så sammen med grønne ærter.
Der er en verden af muligheder, så bare kom i gang.
Opskrift på Bøf med Bearnaise
Her kommer vores opskrift på en helt klassisk bøf bearnaise med pommes frites. Det smager fantastisk og det tager ikke så lang tid at lave. Hvis du vil servere noget lækkert for familien, kæresten eller bare for dig selv, så går du ikke galt i byen med den her ret.
Bøf bearnaise
Ingredienser
- 2 Entrecotebøffer, ca. 300 g stykket.
- Salt
- Peber
- 2 spsk olie
- 50 g smør
- 1 kvist frisk rosmarin
- 1 fed hvidløg
Bearnaisesauce:
- 1 skalotteløg
- ½ dl hvidvinseddike
- ½ dl hvidvin
- Peber
- 4 æggeblommer
- 3 spsk frisk estragon
- ½ tsk salt, eller efter smag
- 250 g smør
Sådan gør du
Bearnaiseessens:
- Kom hvidvin, hvidvinseddike, halvdelen af saltet, peber samt skalotteløg og 2 spsk. hakket estragon i en gryde og bring det i kog ved lav varme. Det reduceres det til halvdelen af væsken er tilbage. Tag gryden af blusset og lad det køle af til det er lunkent. Hæl essensen igennem en si og kasser det frasiede løg. Stil essensen til siden.
- Smelt smørret i en gryde ved lav varme, lad det står et par minutter. Det klarede smør hældes forsigtigt over en lille kande eller lignende så vallen bliver tilbage. Den tilbageblevne valle kasseres.
Tilberedning af bøfferne:
- Tag bøfferne ud af køleskabet ca. 30 minutter inden de skal på panden. Bøfferne trykkes let, så de er ca. 3 cm tykke. Begge sider krydres med et jævnt lag knust sort peber, og salt efter smag.
- Find en stor tykbundet pande frem. Varm olien og smørret op til middel varme. Nu skal bøfferne steges i ca. 4 minutter på hver side, eller til de er medium tilberedt. de sidste par minutter af tilberedningen kommes en ekstra klat smør på panden sammen med hvidløg og rosmarin, Brus bøfferne over med smørret til de er færdige.– Kernetemperaturen bør være omkring 55 grader, når bøfferne tages af. Brug et stegetermometer hvis du er i tvivl.
- Når bøfferne er færdige tages de af panden og skal nu trække utildækket i 5-10 minutter inden de er klar til servering.
Tilberedning af bearnaise mens bøfferne trækker:
- Stil gryden på blusset igen med essensen i, og kom de 4 æggeblommer i. Massen piskes ved lav varme til den bliver skummende.
- Når det ændrer konsistens fra at være skummende til at være cremet, skal man begynde at piske det klarede smør i. Sluk for varmen på blusset, eller flyt gryden til en bordskåner, så er man sikker på at temperaturen ikke bliver for høj så saucen skiller. – Husk at når man begynder at piske smør, så stopper man ikke før alt smør er pisket i.
- Kom en smule af det klarede smør i imens der stadig piskes til det er optaget i saucen. Tilsæt derefter resten af smørret lidt af gangen i en tynd stråle til saucen er blevet cremet og tyk. Husk at du ikke må stoppe med at piske.
- Når alt smørret er pisket i, kommes den sidste spsk. estragon i og saucen smages til med resten af saltet samt peber. Hvis saucen er blevet for tyk piskes der en lille smule koldt vand i til man er tilfreds med konsistensen.
- Kom saucen over i en lille skål, så er den klar til servering.
Servering:
- Anret en bøf på en tallerken sammen med en portion bearnaise og server retten med sprøde steakhousefritter eller pommes frites.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores E-bog med 10 nemme hverdagsretter: