Bagte æbler med gele

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Æbler med gele til andestegen eller kalkunen til juleaften er et must hjemme hos os. Vi har altid fået bagte æbler med gele derhjemme, det smager bare super godt, og så er de hurtige lige at sætte i ovnen eller på grillen sammen med andestegen.

Julemad er i sig selv en ret fed affære. Der er masser af fedt på anden, og fløde i sovsen og brunede kartofler. Derfor synes jeg at æbler til andestegen er så lækkert at servere. De friske æbler med den syrlige gele giver bare et godt pift til julemiddagen, og det har faktisk altid være noget af det bedste tilbehør for mig.

Mange er glade for at servere sukkerkogte æbler med gele, hjemme hos os har vi dog altid fået bagte æbler med gele, så det er klart min egen favorit. Begge dele er dog super lækkert, og det handler nok mest om hvad ens egne minder om julemiddagen er, og hvordan familiens egen tradition er. Nogle ting skal man bare ikke lave om på.

Bagte æbler med gele til andestegen til jul eller mortensaften.

Mere juleinspiration

Opskrift

Bagte æbler med gele

5 fra 1 stemme
Opskrift på ovnbagte æbler med ribsgele til julemiddagen som tilbehør til andesteg, kalkun, gås eller flæskesteg. Det er nemt at lave, og er lækkert og friskt tilbehør til den ellers lidt fede julemad.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 15 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 4 æbler, Cox Orange eller lignende
  • 1 dl ribsgele
  • Andefedt, til pensling, kan undlades

Fremgangsmåde
 

  1. Tænd ovnen på 180 grader almindelig over- og undervarme.
  2. Vask og halver æblerne og fjern kernehuset.
    4 æbler
  3. Kom de halve æbler i et fad med skærefladen opad. Pensel dem evt. med andefedt eller smeltet smør. Det kan undlades, men giver god smag og en flot overflade på æblerne.
    Andefedt
  4. Sæt fadet med æblerne i ovnen i 10-15 minutter eller til de er møre. Stik i dem med en gaffel for at teste om de er færdige. Du skal kunne stikke gaflen i, men de må ikke koge for meget ud.
  5. Lad æblerne køle af i 5 minutter og fyld derefter 1 spsk ribsgele i midten af hvert halve æble.
    1 dl ribsgele
  6. Server æblerne lune til andestegen, flæskestegen eller julegåsen.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 70kcalKulhydrater: 17gProtein: 1gFedt: 1gMættet fedt: 1gNatrium: 8mgKalium: 19mgFibre: 1gSukker: 12gC-vitamin: 2mgCalcium: 5mgJern: 1mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Æbler – Vælg nogle der ikke smatter for meget ud, for eksempel Cox Orange.
Ribsgele – Det kan være hjemmelavet ribsgele eller den købte version, det er helt op til dig. Du kan også bruge Æblegele hvis du har lavet det.
Eventuelt andefedt – Hvis du steger and samtidig, kan du lige pensle lidt af det afsmeltede andefedt på skærefladen af æblerne. Ellers kan du bruge smeltet smør. Det er ikke nødvendigt, men det giver lige prikken over i’et.

Servering

  • Lune bagte æbler er perfekte til Mortensaften eller juleaften sammen med and, sovs og rødkål.
  • Det er supernemt tilbehør og går godt til både and, kalkun, gås og flæskesteg. Det giver et friskt pust til julemiddagen, og et godt modspil til den ellers fede mad.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.