Andelår i ovn

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Mortensaften står for døren, og det betyder at mange spiser andesteg i de Danske hjem i denne uge. Hvis I er få personer, eller bare er mest vilde med andelår, så skal du læse med her. Her får du nemlig vores opskrift på skønne andelår i ovn med sprødt skind.

Andelår er den billigste udskæring af and du kan få, så hvis du også gerne vil spare lidt på pengene her op til den dyre decembermåned, så er det helt oplagt at vælge andelår.

Andelår er ret billige i supermarkederne lige nu, men det kan altså godt betale sig ikke at købe de allerbilligste, men nogle af en god kvalitet. Det kan nemlig mærkes både på smag men også på kødets struktur. Andelår kan du tilberede på flere måder. Du kan vælge at lave dem confiteret i sous vide, komme dem på grillen, eller som her tilberede dem i ovnen.

fad med andelår i ovn med sprødt skind krydret med rosmarin, salt og peber.

Mere juleinspiration

Opskrift

Andelår i ovn

4.25 fra 4 stemmer
Andelår kan du servere hele året rundt, men mange spiser det til Mortensaften eller jul. Det er en billig udskæring af and, og ofte det børnene foretrækker at spise. Du kan servere andelår med traditionelt tilbehør som rødkål, brunede kartofler og sovs eller med en sprød kålsalat.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 1 time 45 minutter
Hviletid 10 minutter
Samlet tid 2 timer 5 minutter
Antal4 andelår

Ingredienser
 

  • 4 andelår
  • 1 spsk smør
  • Salt
  • Peber
  • 1 tsk tørret rosmarin
  • 1 kanelstang
  • 10 fed hvidløg
  • ½ appelsin, saften herfra

Fremgangsmåde
 

  1. Ovnen forvarmes til 165 grader alm. over- og undervarme.
  2. Smørret smeltes. Derefter smøres andelårene ind i smeltet smør og krydres med salt, peber samt tørret rosmarin.
    4 andelår, 1 spsk smør, Salt, Peber, 1 tsk tørret rosmarin
  3. Find 10 fed hvidløg frem og giv dem et let tryk med en kniv så skallen revner. Kom dem i et ildfast fad sammen med andelårene, kanelstænger samt appelsinsaft.
    1 kanelstang, 10 fed hvidløg, ½ appelsin
  4. Fadet kommes nu i den forvarmede ovn og tilberede ved 160 grader i ca. 90 minutter, eller til kernetemperaturen inde ved benene er 75 grader.
    – Husk at øse saften fra fadet over lårene et par gange i løbet af tilberedningen.
  5. Til sidst af tilberedningen tændes der for grillfunktionen / 270 grader i ovnen og andelårene brunes indtil de er gyldne og sprøde.
  6. Når andelårene er færdige tages de ud af ovnen og skal nu trække utildækket i 5 – 10 minutter inden de serveres.
    – Brug skyen fra fadet til sovs, eller server den som en lækker skysauce til andelårene.

Næringsindhold

Serving: 1andelårKalorier: 422kcalKulhydrater: 5gProtein: 47gFedt: 23gMættet fedt: 7gFlerumættet fedt: 3gEnkeltumættet fedt: 10gTransfedt: 1gKolesterol: 204mgNatrium: 217mgKalium: 67mgFibre: 1gSukker: 2gA-vitamin: 138IUC-vitamin: 14mgCalcium: 51mgJern: 4mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Andelår – Vælg nogle kødfulde berberi andelår, gerne fra fritgående ænder. De vejer omkring 300 gram pr stk, og det passer fint til én person.
Rosmarin – Rosmarin og and er lækkert sammen, du kan også bruge timian i stedet.
Appelsin – Den søde appelsinsaft er skøn til anden.
Hvidløg – De bagte hvidløg der har ligget i den skønne saft i fadet smager bare lækkert at spise til andelårene. Det giver også smag til skyen, som med fordel kan bruges til en lækker andesovs.
Kanel – Giver lige et lille pift kanel til skyen, det er ikke noget du kan smage tydeligt, så være ikke bekymret for at hele retten kommer til at smage af kanel.

Kernetemperatur

Du skal stege dine andelår til en kernetemperatur på 75 grader. Man anbefaler IKKE at servere andelår rosa, men gennemstegte. Brug et stegetermometer for at tjekke at temperaturen er 75 grader inden du tager andelårene ud af ovnen.

Serveringsforslag

Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
4.25 from 4 votes (4 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.