Rabarber Gin Hass

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Mange af os kender og elsker den dejlige drink Gin Hass. Her får du opskriften på en anden version af den cocktail, nemlig en skøn Rabarber Gin Hass, som er en dejlig sommerdrink med gin, rabarber, lime og lemonsodavand.

Den er ikke svær at lave, og det tager ikke lang tid. Du kan lave den med hjemmelavet rabarbersirup eller købe en færdig sirup.

Du kan nemt springe gin over i opskriften, så kan børn, gravide og dem der skal køre hjem også være med.

Prøv også: Frisk og sommerlig rabarbermojito

rabarber gin hass cocktail med rabarbersirup og gin.

Flere drikkevarer

Opskrift

Rabarber Gin Hass

4.72 fra 7 stemmer
Forfriskende sommerdrink med gin og rabarber. Hvis du også elsker den klassiske cocktail Gin hass, så må du prøve denne version med rabarbersirup. Det er en fantastisk sommerdrink til en varm sommerdag på terrassen eller som velkomstdrink.
Forb. tid 2 minutter
Tilb. tid 3 minutter
Samlet tid 5 minutter
Antal1 glas

Ingredienser
 

  • 4 cl gin
  • 2 cl limesaft, svarer til cirka 1 lime pr glas
  • 1 dl lemon sodavand
  • 2 cl rabarbersirup
  • Isterninger

Fremgangsmåde
 

  1. Fyld isterninger i et glas.
    Isterninger
  2. Hæld gin og limesaft i glasset, og herefter lemon sodavand.
    4 cl gin, 2 cl limesaft, 1 dl lemon sodavand
  3. Hæld til sidst rabarbersirup over.
    2 cl rabarbersirup
  4. Rør drinken rundt så den bliver helt lyserød, eller server den med den todelte farve. Pynt eventuelt med lime på kanten af glasset.

Næringsindhold

Serving: 1glasKalorier: 215kcalKulhydrater: 32gProtein: 1gFedt: 1gNatrium: 14mgKalium: 52mgFibre: 1gSukker: 30gC-vitamin: 6mgCalcium: 17mgJern: 1mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Rabarbersirup – Rabarbersirup er en af hovedingredienserne i denne cocktail. Det kan godt købes i butikker, men det er altså super nemt at lave selv. Hvis du har rabarber i haven, så er det bare at komme i gang.
Det tager ikke ret lang tid at lave en portion skøn rabarbersirup, og den kan også spises oven på skyr eller på is eller andre desserter. Det er en fantastisk ting at have i køleskabet. Find vores opskrift på rabarbersirup her.
Lime – Vælg økologiske lime hvis du gerne vil servere en skive i glasset, så du er sikker på at undgå sprøjtemidler.
Gin – Her kan du bruge din yndlingsgin. Vi er blevet glade for den økologiske gin fra Nordic by Nature – den fås fx i Føtex.

Virgin rabarber gin hass – Alkoholfri version

Du kan undlade gin i opskriften her og få en børnevenlig version, der smager skønt. Hvis du gerne vil have ginsmagen, men stadig en alkoholfri version, kan du bruge en alkoholfri gin.

Servering

Drinken er perfekt til de varme sommerdage. Den er læskende og sommerlig. Den er også perfekt til en dejlig velkomstdrink, og vil med garanti imponere dine gæster. Hvis du er vild med den klassiske Gin Hass, vil du med garanti også elske denne Gin Hass med rabarber.

Andre variationer

Du kan faktisk variere denne drink i det uendelige, alt efter hvilken sirup du vælger at tilsætte. Prøv at skifte rabarbersirup ud med:
Her har du mulighed for både at lege med smagen og farven på drinken, og lave den lige præcis som du har lyst til.

Farven

Denne drink er super smuk og har en flot rød eller lyserød farve. Du kan servere denne cocktail enten med det tydelige lag rabarbersirup i bunden, og den smukke røde farve, eller du kan blande drinken og få en smuk lyserød drink. Det bestemmer du helt selv.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
4.72 from 7 votes (7 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.