Lækker og nem kold kartoffelsalat med karry. Den passer perfekt til sommermad fra grillen, og det bedste er, at den er virkelig nem at lave. Server den som tilbehør til alt lige fra grillpølser til en lækker grillet kylling. Læs med her og se hvor nemt du kan forkæle familien med en ægte klassiker.

Kartoffelsalatens mange ansigter
Det er uden tvivl en af de salater, der kommer mest på bordet hos familien Danmark i løbet af sommeren. Enten så vælger man at købe sig til den, eller også så bruger man familiens opskrift “den der, som mor lavede den”
For mig, så er kold kartoffelsalat med karry en helt fast makker på bordet i løbet af sommeren, den smager godt, de fleste kan lide den, og så tager den ingen tid at lave. Men når det så er sagt, så er der så mange lækre kartoffelsalater derude at det kan være svær ikke at have flere favoritter. En helt klassisk kartoffelsalat med radiser, den Tyske version med speck eller bacon. Jeg kunne blive ved! Men den med karry kender de fleste, og den kan også købes i butikkerne.
Hvem der har fundet på at komme karry i kartoffelsalaten, det ved jeg ikke, men det er en god ide. Man skal dog lige være opmærksom på at der kan være rigtig meget forskel på karryblandinger! De er lige fra de helt milde, der smager af “ikke så meget” til dem der er virkelig stærke og skal doseres med respekt. Det jeg vil frem til er at mine 2 tsk, er vejledende og du selvfølgelig skal smage dig frem når du laver dressingen.
Kartoffelsalatens gule farve kommer delvis fra den karry der kommer i dressingen, men også fra gurkemeje. Den farver kraftigt gult og giver den her flotte dybe gule farve til dressingen uden at ændre væsentligt på smagen.
Når du nu skal i gang med at grille næste gang, og du sidder og tænker over hvilket tilbehør du skal servere til, så prøv vores kartoffelsalat med karry.

Mere hverdagsmad
Ingrediensnoter
Kartofler – Helt almindelige kartofler. Hvis de er nye, så kan du godt lade skrællen sidde på. Ellers pilles de, når de er kogt.
Skalotteløg – Der skal lidt løg i til at give knas og smag.
Syltede agurker – De giver lidt lækkert syrligt til kartoffelsalaten. Du kan også bruge cornichoner i stedet for, de er lidt mere sure.
Purløg – Kartoffelsalaten skal drysses med purløg, her kan du alternativt bruge persille.
Mayonaise & Creme fraiche – Basen for selve dressingen. En blanding gør at den ikke bliver for fed og heller ikke for syrlig.
Syltelage – Syltelagen fra agurkerne, spæder dressingen lidt op og giver også en masse smag.
Citronsaft og hvidvinseddike – Der skal syre til dressingen, og det kommer fra citron og hvidvinseddike.
Sød Fransk sennep – Giver en god smag til dressingen.
Karry & Gurkemeje – Karry giver den helt karakteristiske smag og også farve. Gurkemeje giver den flotte gule farve.
Sukker, salt & peber – Til at smage dressingen til med. Og den skal krydres godt, da kartoflerne kan tage en del. Så smag på kartoffelsalaten igen når det hele er blandet sammen.
Alternative ingredienser
- Udskift for eksempel purløg med dild eller persille.
- Udskift for eksempel creme fraiche med græsk yoghurt.
Hvordan laver man kartoffelsalat med karry?
Her kommer der en kort beskrivelse af hvordan du laver den bedste kartoffelsalat med karry. Den er fuld af smag, og er ret nemt at lave.
I en gryde med velsaltet vand, koges kartoflerne til de er møre. Lad dem derefter køle helt af inden de skal bruges. I en stor skål røres alle ingredienserne til dressingen sammen og smages til.
Når kartoflerne er kølet af, skæres de i passende stykker og kommes op i skålen med dressingen, der tilsættes hakkede løg samt hakkede syltede agurker. Vend det hele sammen og smag det til. Slut af med at drysse med hakkede purløg.
Server kartoffelsalaten med det samme, eller stil den på køl til den skal bruges.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

Ofte stillede spørgsmål
Ja, du kan bruge persille, løvstikke eller lignende.
Ja, det kan man godt. Vær opmærksom på at den ikke bliver for syrlig. Hvis den gør, kan man tilpasse smagen med lidt sukker.
Andre retter du måske vil synes om
- Kold kartoffelsalat
- Marineret kartoffelsalat med asparges
- Marineret kartoffelsalat
- Kartoffelsalat med bacon
- Kartoffelsalat med kapers og syltede agurker

Tips og Tricks
- Lav kartoffelsalaten i forvejen
- Du kan med fordel lave kartoffelsalaten i forvejen, den kan stå på køl og trække til den skal bruges.
- Kom kapers i
- Du kan prøve at komme kapers i, de giver et dejligt salt pift, som vi elsker i en kartoffelsalat.
Serveringsforslag
- Server som tilbehør til grillpølser eller andet grillmad.
- Server som tilbehør til en grillet nakkefilet sammen med hjemmelavet favorit-sovs.
Elsker du karry?
Prøv også vores opskrifter på Millionboller i karry eller Karrykål med oksekød

Opskrift på karry-kartoffelsalat
Her får du vores opskrift på en helt klassisk velsmagende kold kartoffelsalat med karry. Den har en fin mild smag og kan serveres som tilbehør til alt lige fra pølser til kylling.
Du kan sagtens lave den i forvejen og stille den køl til den skal serveres. Vi håber du vil prøve opskriften.

Kold kartoffelsalat med karry
Ingredienser
- 1 kg Kartofler
- ½ skalotteløg
- 1 ½ dl syltede agurker
- ½ dl purløg, ca. et bundt
Dressing:
- 1 ½ dl mayonnaise
- 1 ½ dl creme fraiche
- 3 spsk syltelage, væden fra syltede agurker eller lignende
- 1 tsk citronsaft, eller efter smag
- 1 tsk Hvidvinseddike, eller efter smag
- 2 tsk sød fransk sennep
- 2 tsk karry, eller efter smag
- 1 tsk gurkemeje, for farvens skyld
- 1 tsk Sukker, eller efter smag
- 1 tsk salt, eller efter smag
- Peber, efter smag
Sådan gør du
- I en stor gryde med velsaltet vand, koges kartoflerne til de er møre. Hæld vandet fra, og lad dem dampe og køle helt af inden de bruges.1 kg Kartofler
- Alle ingredienserne til dressingen røres sammen i en stor skål. Bland det grundigt sammen og smag til med ekstra salt og peber hvis det er nødvendigt. – Tilsæt karry efter smag. Mængden kommer også an på hvilken karry du bruger.1 ½ dl mayonnaise, 1 ½ dl creme fraiche, 3 spsk syltelage, 1 tsk citronsaft, 1 tsk Hvidvinseddike, 2 tsk sød fransk sennep, 2 tsk karry, 1 tsk gurkemeje, 1 tsk Sukker, 1 tsk salt, Peber
- De forkogte kartofler skæres i passende tern og kommes i dressingen.
- Hak skalotteløget og de syltede agurker og kom det i skålen.½ skalotteløg, 1 ½ dl syltede agurker
- Vend det hele forsigtigt sammen, så dressingen bliver godt fordelt. Smag til en sidste gang og drys kartoffelsalaten med finthakket purløg. Sæt kartoffelsalaten på køl til den skal serveres.½ dl purløg
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her