Vi elsker påsken, og især på grund af de lækre påskekager. Denne kage er en påske cheesecake med citron, en lækker citrongele på toppen og pyntet med påskeæg og marengskys.
Det er faktisk ikke spor svært at lave en cheesecake hvis du holder lidt øje med temperaturen på det du skal blande sammen, du skal ikke være bange for at arbejde med husblas.
Cheesecake er bare en skøn dessert eller gæstekage, for den kan laves på forhånd og stå klar i køleskabet. Så kan du hurtigt pynte og servere den.
Prøv også: Påskemazariner med lemon curd og brændt marengs

Flere søde sager
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Knus vaniljekiks helt fint med en kagerulle eller i en minihakker. Riv skallen fra citronen og bland det sammen med kiksene. Smelt smørret og bland det herefter i.200 g vaniljekiks, 1 Citron, 125 g Smør
- Kom det hele i en springform på 20 cm, hvor bunden er beklædt med bagepapir og siderne med kageplast. Pres bunden godt sammen, for eksempel med bunden af et glas, og sæt den herefter på køl mens du laver ostemassen.
- Læg husblas i blød i koldt vand i 5-10 minutter.4 blade husblas
- Pisk flødeost, creme fraiche, flormelis og vaniljekorn fra vaniljestangen godt sammen.250 g flødeost, 2 dl creme fraiche, 100 g flormelis, 1 vaniljestang
- Pres saften fra citronen (den du har brugt skallen fra til bunden). Opvarm citronsaften enten i mikroovnen eller i en gryde. Fjern gryden fra varmen, vrid husblassen for vand, og smelt den i den varme citronsaft. Lad citronsaften køle ned 5-10 minutter inden du går videre.1 Citron
- Rør den afkølede citronsaft med husblas i ostemassen.2 ½ dl Piskefløde
- Pisk fløden til en blød flødeskum. Vend forsigtigt flødeskummen i ostemassen, og hæld det ovenpå bunden i formen. Sæt kagen tilbage i køleskabet i minimum 2 timer til ostemassen har sat sig.
- Læg husblassen i blød i koldt vand i 5-10 minutter.4 blade husblas
- Kom vand og sukker i en gryde, og varm det op under omrøring til sukkeret er helt opløst. Hæld det herefter over i en skål, så det kan køle ned.1 dl Vand, 100 g Sukker
- Pres citronerne, og mål 1 dl citronsaft af til geléen. Opvarm halvdelen af citronsaften, vrid husblassen, og smelt husblassen i den varme citronsaft. Bland herefter med det sidste citronsaft, og rør det hele sammen med sukkervandet. Tilsæt eventuelt frugtfarve eller pastafarve hvis du vil have geléen mere gul.3 Citron, Gul frugtfarve
- Lad gelémassen køle ned til næsten stuetemperatur inden den hældes over kagen. Den må ikke være for varm, for så smelter den ostemassen. Hæld gelémassen ud over kagen over bagsiden af en ske, og sæt herefter kagen på køl minimum 2 timer så geléen kan sætte sig helt.
- Pynt kagen med små marengskys og hakkede påskeæg eller det du har lyst til at pynte med.Marengskys, Påskeæg





Kan kagen laves dagen før, og opbevares på køl indtil servering?
Hej Rikke
Ja det kan den sagtens. Jeg ville bare vente med at komme pynten på til lige inden den skal serveres. Men selve kagen kan du sagtens lave færdig og stille i køleskabet til dagen efter.
God fornøjelse
Mvh Tina
Hvilken cremefraiche bruger du 18% eller 38%?
Glæder mig til at lave den🐣
Hej Charlotte
Jeg bruger 38% creme fraiche.
Meld meget gerne tilbage hvad du synes om den 🙂
God fornøjelse.
Mvh Tina
Hvis opskriften skal ganges op, skal husblassen så også bare ganges op eller skal der lidt mindre i?
Hej Thea
Det skal også ganges op 🙂
God fornøjelse
Mvh Tina
Hejsa.
Jeg oplever nu for 2.gang, at min gele løber ud af formen, når den er hældt på.
Ostemassen er kølet ned. Og geléen er nede på 33-35 grader, inden den hældes på.
Skulle jeg have ventet endnu længere tid med at komme gele på?
Jeg har kageplast i min springform på siderne, men ikke noget under bunden.
Håber du, med din erfaring, kan hjælpe 💛🐣
Hej Irene
Hvis du har kageplast i din form, og kageplasten “hænger fast” i cheesecakemassen neden under, så burde geleen ikke kunne løbe ud. For så er siderne jo ligesom lukket og gelemassen vil blive liggende ovenpå. Hvis den er for varm, kan den smelte ned i cheesecakemassen, og løbe ud. Det er vigtigt at den ikke er for varm, og ligesom begyndt at tykne en lille smule. Så prøv at lade den køle lidt mere af inden du hælder den på. Det skal ikke være helt flydende, men lige tykne en lille smule inden den kommer på. Håber det lykkes for dig.
God påske
Mvh Tina
Hejsa ..
Hvordan kan det være at den gule farve pasta ikke vil opløses i citron gelen ?
Mvh Sandie
Hej Sandie
Det har jeg ikke prøvet, jeg pisker det bare ud i væsken med en gaffel.
Mvh Tina