Madformadelskere / Aftensmad / Tilbehør til aftensmad / Salat / Tomatsalat med avocado og agurk

Tomatsalat med avocado og agurk

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Sommersalater er bare det bedste! Tomatsalat med avocado og agurk er en af mine favoritter her til grillsæsonen. Den passer bare perfekt til en god grillet kylling eller en lækker grillet okseculotte. Den har en god syrlighed, der spiller godt op til grillet kød, også noget med en kraftig smag af røg.

For at få den bedste tomatsalat med avocado og agurk, så skal du vente med at lave den til det er sæson for de helt perfekte røde og fuldmodne tomater, de har bare en bedre smag og det løfter hele salaten en tand op. Avocadoerne skal være modne og bløde og lige til at skrabe ud af skallen, og når det hele, så bliver blandet, så er det tæt på at være den bedste sommersalat i verden!

Den kan laves i god tid. Faktisk synes jeg at den her salat bliver bedre efter et par timer på køl.

tomatsalat med avocado og agurk.

Mere hverdagsmad

Opskrift

Tomatsalat med avocado og agurk

5 fra 2 stemmer
Lækker og nem salat med tomat, agurk og avocado. Det er en salat der passer perfekt til grillmad både okse-, svinekød , kylling og lam. Du kan med fordel lave salaten nogle timer inden den skal serveres.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 0 minutter
Samlet tid 10 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 3 avocadoer, modne
  • 1 agurk
  • 400 g tomater
  • 1 rødløg
  • 1 ½ spsk frisk persille
  • 1 ½ spsk frisk dild
  • 2 spsk olivenolie
  • ½ citron, saften
  • 1 tsk salt
  • Peber

Fremgangsmåde
 

  1. De modne avocadoer skæres i halve. Fjern stenen og skrab kødet ud med en spiseske. Hak derefter kødet fra avocadoerne i grove tern, og kom det i en skål.
    3 avocadoer
  2. Agurken og tomaterne skylles og skæres i passede grove tern. Kom dem i skålen til avocadoerne.
    1 agurk, 400 g tomater
  3. Rødløget pilles og skæres i tynde skiver, eller hakkes fint. Kom det i skålen til de andre ingredienser.
    1 rødløg
  4. I skålen kommes olivenolie samt citronsaft.
    2 spsk olivenolie, ½ citron
  5. Hak frisk persille og dild, og kom det i skålen efterfulgt af salt og friskkværnet peber.
    1 ½ spsk frisk persille, 1 ½ spsk frisk dild, 1 tsk salt, Peber
  6. Vend det hele grundigt rundt og stil det på køl til det skal serveres.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 343kcalKulhydrater: 22gProtein: 5gFedt: 30gMættet fedt: 4gFlerumættet fedt: 4gEnkeltumættet fedt: 20gNatrium: 116mgKalium: 1127mgFibre: 12gSukker: 6gA-vitamin: 1240IUC-vitamin: 38mgCalcium: 48mgJern: 1mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Avocadoer – Modne avocadoer smager bare godt, også i salat. Gå efter helt modne avocadoer hvis du skal bruge dem samme dag. Hvis de ikke er modne, så kom dem en pose med bananer for at modne dem hurtigere. Du kan alternativt køle frosne avocadotern i de fleste supermarkeder efterhånden.
Agurk – Friske danske agurker er bare de bedste. Har du dem i drivhuset, er det selvfølgelig oplagt at bruge dem.
Tomater – Bedst lige fra drivhuset, men har du ikke den mulighed, så find friske danske tomater i dit lokale supermarked, eller den lokale grønthandler.
Rødløg – Jeg er mest til rødløg, men du kan også sagtens bruge helt almindelige gule løg.
Frisk dild – Den friske dild er for mig bare en af sommersmagene, og den passer perfekt til den her salat. Er man ikke til dild, så spring det over.

Forberedelse

Det er en salat, der egner sig til at lave i forvejen. Den tager bestemt ikke skade af at stå på køl i et par timer inden den bliver serveret.

Servering

Salaten er skøn til alle sommerens grillretter. Server den for eksempel til en lækker okseculotte på grillsvinemørbrad på grill eller til en dejlig grillet lammekølle.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.