Grønkålssalat med mormordressing er en både nem, lækker og ret familievenlig version af en salat med grønkål. Læs med her og få vores opskrift på en skøn vintersalat, som du kan servere som tilbehør til aftensmaden.
Denne salat fungerer super godt som tilbehør til hverdagsmaden her i vintermånederne. Den er nemlig både hurtig at lave, og så smager den skønt.
Du kan også servere den som tilbehør til andestegen til jul eller Mortensaften, eller til alle mulige andre retter her når grønkålen er i sæson. Lige nu er det en super billig råvare at købe, de fleste supermarkeder har det, og så er det jo virkelig sundt og fyldt med gode vitaminer og mineraler.

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Start med at lave dressingen. Opløs sukkeret i citronsaften i et glas eller bøtte med låg. Tilsæt herefter fløde samt salt og peber, og sæt låget på og ryst dressingen godt.½ citron, 1 spsk sukker, 1 dl piskefløde, Salt, Peber
- Smag dressingen til med citronsaft, salt og peber, og sæt den på køl mens du laver resten. Når den står på køl, vil den tykne lidt.
- Vask grønkålen og del den i mundrette stykker. Kram kålstykkerne lidt mellem fingrene, så strukturen nedbrydes lidt og det bliver nemmere at spise.150 g grønkål
- Skær æblerne i tern.2 æbler
- Vend grønkålen i dressingen. Anret kålen med dressing på på et fad, og fordel æbletern og tranebær på toppen.50 g tranebær
- Server straks eller sæt på køl indtil servering.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Grønkål – Du kan købe frisk grønkål i de fleste supermarkeder eller ved grønthandleren. Æbler – Giver et godt knas og lidt syrligt og sødt alt efter hvilket æble du bruger. Denne salat er også lækker med stykker af pære eller appelsin. Tranebær – Tørrede tranebær er søde og virkelig lækre i salater. Du kan også bruge rosiner hvis du er mere til det. Dressing – Grønkålen bliver vendt i en sød og syrlig mormordressing. Den er nem at lave, og indeholder piskefløde, sukker, citron, salt og peber.Servering
- Server salat som tilbehør til hverdagsmaden, den er skøn til alt fra kylling og frikadeller til oksekød.
- Brug som tilbehør til juleaften eller Mortensaften hvis du serverer andesteg eller farseret kalkun.




