Oksefilet på grill er noget af det bedste. Vi laver det når der skal fejres noget eller hygges lidt ekstra. Det er et virkelig lækkert og alsidigt stykke kød, og når det tilberedes på grillen, får man bare en helt speciel smag, som ovnen simpelthen ikke kan matche.
Vi bruger reverse sear-metoden, og det giver et perfekt resultat hver gang — først tilberedes kødet ved lav varme til den rette kernetemperatur, og derefter brunes det af over høj direkte varme.
Til serveringen er der masser af muligheder — en grøn salat, en god sauce og en bagt kartoffel er altid et hit. Vil man have det rigtig fint, kan man servere fondant kartofler og en portvinssauce til. Det er ikke tilbehøret alene, der gør retten — men det løfter den bestemt til nye højder.
Prøv også: Entrecote på grill

Mere grillinspiration
Oksefilet på grill
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Oksefileten tages ud af køleskabet en times tid før den skal grilles, så den ikke er iskold, når den skal på. Puds den på bagsiden for sener og fedt. Rids fedtet på overfladen, og krydder oksefileten med salt og peber. – Jeg har valgt at snøre min oksefilet op, for at holde lidt på formen.1 kg oksefilet, Salt, Peber

- Forvarm grillen til 125 grader sat sat op til indirekte varme. Hvis du vil have røgsmag med, anvendes en røgboks. Dette er ikke nødvendigt hvis du griller den på en træpillegrill. – Her i opskriften er oksefileten tilberedt efter reverse sear metoden på en Weber Smokefire EX6. Der er brugt Weber Grill Academy blend træpiller.
- Når grillen er kommet op i temperatur, placeres oksefileten på overste hylde, eller over indirekte varme hvis du tilbereder den på en almindelig grill. Kom et stegetermometer i kødet, og tilbered den nu ved lav varme til den har en kernetemperatur på 56-57 grader.

- Når kernetemperaturen er nået, tages oksefileten af grillen og stilles til siden utildækket i mens grillen varmes op til høj varme. – Kom eventuelt en pande der tåler grill på under opvarmningen. Dette kan springes over.
- Når grillen og panden er varmet op, kommes en god klat smør på panden og der tilsættes friske krydderurter efter smag til panden samt hakket hvidløg. Lad smørret bruse op og vend derefter oksefileten i det.Smør, Frisk rosmarin, 1 fed hvidløg

- Brun derefter oksefileten af over direkte varme til den har fået den ønskede farve. Pas på ikke at grille den for længe, da den allerede er tilberedt til kernetemperatur.

- Når oksefileten er brunet af, tages den af grillen og skal nu trække utildækket i ca. 15 minutter inden den skæres ud og serveres.

- Forbered oksefileten på samme måde som nævnt herover.
- Forvarm grillen til 200 grader sat op til indirekte varme.
- Placer oksefileten over indirekte varme og tilbered den i 40-60 minutter, eller til kernetemperauren ligger på 56-57 grader.
- Tag den af grillen, og lad den trække i ca. 15 minutter inden den serveres. – Hvis man ikke synes at stegen har fået nok farve, kan den brunes hurtigt af over den direkte varme inden den trækker.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Oksefilet – Gå efter god kvalitet. Hellere betale lidt mere, og så få et stykke kød der rent faktisk også smager af noget. Man kan tit finde de store stykker til en god pris, og så kan man dele den i stykker der passer til ens familie, og smide resten i fryseren.Mængde
Som steg plejer man at sige 150-200 gram per person. Herhjemme beregnes der nok nærmere 250-300 gram per person, da vi er rigtige kødelskere — og gæsterne er som regel det samme. Vi laver gerne cirka 1 kg til 4 personer.Tilberedningstips
Oksefileten tages ud af køleskabet en times tid inden tilberedning, så den ikke er iskold, når den skal på grillen. Den snøres gerne op for at holde formen. Ved reverse sear-metoden tilberedes den ved 125 grader indirekte varme til en kernetemperatur på 56–57 grader, hvorefter den brunes af over høj direkte varme i smør med rosmarin og hvidløg. Det er vigtigt ikke at grille den for længe ved afsnitning, da den allerede er tilberedt til kernetemperatur. Ved den traditionelle metode grilles den ved 200 grader indirekte varme i 40–60 minutter til samme kernetemperatur.Serveringsforslag
- Grøn salat med radiser og bagte kartofler
- Flødekartofler lavet på grillen
- Fondant kartofler og portvinssauce til en finere anretning
Hviletid
Når oksefileten er færdigtilberedt, skal den trække utildækket i ca. 15 minutter inden den skæres ud og serveres. Dette gælder uanset hvilken tilberedningsmetode du vælger.Tilføj dine egne noter




