Madformadelskere / Aftensmad / Tilbehør til aftensmad / Salat / Grøn salat med bagte radiser og dressing med radisetoppe

Grøn salat med bagte radiser og dressing med radisetoppe

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Vi har fået godt gang i køkkenhaven, og hvis man selv har salat og radiser, så er det oplagt at lave sådan en grøn salat med bagte radiser og dressing med radisetoppe.

Den smager nemlig helt forrygende, og så er den også super smuk på bordet når den serveres.

Radiser er nemme at dyrke og de smager dejligt. Ved at bage dem, bliver smagen lidt mildere og ikke så skarp. Radisetoppene kan også spises, og her bruges vi dem i dressingen til salaten.

Prøv også: Marineret kartoffelsalat med ærter og ramsløg

grøn salat med bagte radiser og dressing af radisetoppe med ærter og parmesan.

Mere hverdagsmad

Opskrift

Grøn salat med bagte radiser og dressing af radisetoppe

Ingen stemmer endnu
Denne salat er en skøn sommersalat med frisk grøn salat, bagte radiser og en grøn olie-/eddikedressing lavet med radisetoppene samt friske ærter, solsikkekerner og parmesan.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 25 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 150 g grøn salat, gerne blandet salat
  • 100 g friske ærter, eller 25 g frosne
  • 30 g parmesan
  • 30 g solsikkekerner
  • 15 radiser, med top
  • 1 spsk olivenolie
  • Salt
  • Peber
Dressing
  • ½ dl olivenolie
  • 2 spsk balsamicoeddike
  • 1 tsk honning
  • Salt
  • Peber

Fremgangsmåde
 

Bagte radiser
  1. Tænd ovnen på 200 grader almindelig over- og undervarme.
  2. Rens radiserne og skær toppen af. Gem toppene, de skal bruges til dressingen.
    15 radiser
  3. Kom radiserne i et lille ildfast fad, og vend dem sammen med olivenolie, salt og peber.
    Salt, Peber, 1 spsk olivenolie
  4. Sæt fadet i ovnen, og bag radiserne i 15-20 minutter ved 200 grader over- og undervarme. De skal stadig have bid når de er færdige. Forbered i mens resten af salaten.
Dressing
  1. Kom 1 dl radisetoppe i en minihakker sammen med olie, eddike, honning, salt og peber, og kør det hele godt sammen.
    ½ dl olivenolie, 2 spsk balsamicoeddike, 1 tsk honning, Salt, Peber
  2. Smag dressingen til, og så er den klar.
Anretning
  1. Anret den grønne salat på et fad, og fordel friske ærter, bagte radiser og solsikkekerne ud over.
    150 g grøn salat, 100 g friske ærter, 30 g solsikkekerner
  2. Kom dressingen ud over salaten, og slut af med at høvle parmesanflager ud over toppen. Nu er salaten klar til servering.
    30 g parmesan

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 256kcalKulhydrater: 10gProtein: 6gFedt: 22gMættet fedt: 4gFlerumættet fedt: 4gEnkeltumættet fedt: 14gKolesterol: 5mgNatrium: 140mgKalium: 226mgFibre: 2gSukker: 5gA-vitamin: 681IUC-vitamin: 21mgCalcium: 112mgJern: 1mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Grøn salat – Du kan bruge alle slags grøn salat. Vi har brugt en blanding af små babyspinatblade, rucola, grøn hovedsalat og den asiatiske mizuna salat. Det er salater vi selv dyrker i haven, men du kan fint bruge en anden blanding.

Serveringsforslag

Du kan servere salaten til stort set alle retter. Det kan være til kylling, kødretter eller fisk. Den er også skøn til alt slags grillmad.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.