Sort bønnemos

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Vi elsker mexicansk mad herhjemme og spiser det ret ofte. Sort bønnemos er blevet en af vores foretrukne retter på de dage, hvor vi prøver at holde os kødfrie, fordi den er både nem, sund og fuld af smag.

Bønner er super sunde og billig mad på samme tid, og det er en rigtig god kombination, særligt når man gerne vil skrue lidt op for sundheden og lidt ned for madbudgettet.

Med spidskommen, stødt koriander og røget paprika får mosen præcis den lidt røgede mexicanske smag, som vi elsker. Mosen er virkelig alsidig: brug den som vegetarisk fyld i tortillas eller tacos, eller server den som dip til tortillachips og nachos.

Prøv også: Mexicansk pastafad

sort bønnemos i skål med tortillachips og lime.

Mere hverdagsmad

Opskrift

Sort bønnemos

5 fra 4 stemmer
Lækker mexicansk mos af sorte bønner. Den er super lækker som dip til for eksempel tortillachips eller som fyld i tacos eller tortillas når du vil lave vegetarisk mexicansk mad.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 20 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 2 ds sorte bønner, á 400 gram (240 gram drænet vægt)
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk stødt koriander
  • ½ tsk røget paprika
  • 1 dl vand
  • ½ grøntsagsbouillonterning
  • 1 spsk limesaft
  • Salt
  • Peber

Udstyr

  • Stavblender

Fremgangsmåde
 

  1. Hæld bønnerne op i en si, og skyl dem under vandhanen.
    2 ds sorte bønner
  2. Hak løget og hvidløget. Kom olien i en gryde og svits løg og hvidløg ved middel varme til løgene bliver klare.
    1 løg, 3 fed hvidløg, 1 spsk olivenolie
  3. Tilsæt spidskommen, koriander og røget paprika, og lad krydderien svitse med 1 minut.
    1 tsk stødt spidskommen, 1 tsk stødt koriander, ½ tsk røget paprika
  4. Tilsæt bønner, vand og grøntsagsbouillon, og kog op. Lad det koge et par minutter, og giv den så en tur med stavblenderen, til mosen har den konsistens du ønsker.
    1 dl vand, ½ grøntsagsbouillonterning
  5. Smag mosen til med limesaft, salt og peber.
    1 spsk limesaft, Salt, Peber
  6. Server som dip til nachos eller som vegetarisk fyld i tortillas eller tacos.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 215kcalKulhydrater: 34gProtein: 12gFedt: 4gMættet fedt: 1gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 3gNatrium: 587mgKalium: 518mgFibre: 12gSukker: 1gA-vitamin: 140IUC-vitamin: 4mgCalcium: 54mgJern: 3mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Sorte bønner – Vi bruger sorte bønner fra dåse. De er tilberedt og klar til at bruge. De skal bare lige skylles i lidt koldt vand, og så i gryden. Bønner på dåse kan du købe i de fleste større supermarkeder.
Løg og hvidløg – Løg og hvidløg er med til at give god smag. Bønnerne smager ikke af så meget i sig selv, så det er vigtigt at tilsætte så meget smag som muligt.
Krydderier – Vi bruger spidskommen, stødt koriander og lidt røget paprika. Det giver den rette, lidt røgede mexicanske smag som vi elsker. Du kan selvfølgelig eksperimentere med andre krydderier hvis du har lyst.
Lime – Lidt limesaft giver lidt syre til mosen, og det passer virkelig godt til.

Udstyr

  • Stavblender

Tips og tricks

Husk at smage ordentligt til — der skal bruges mere salt end man lige regner med, for bønner kan virkelig tage noget salt. Det er derfor vigtigt at smage til med både salt, peber og limesaft til sidst.
Du kan også sagtens lave mosen af andre slags bønner fra dåse. Hvis du bruger tørrede bønner, skal de tilberedes først.

Serveringsforslag

Opbevaring og holdbarhed

Mosen kan gemmes et par dage i køleskabet, hvis den ikke bliver spist. Kom den i en lufttæt bøtte med låg.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

2 kommentarer til “Sort bønnemos”

    • Hej Kivi

      Dejligt du kan lide bønnemosen, den er også bare super lækker!
      Jeg har ikke lige prøvet at fryse denne ned, men man kan fint fryse hummus, så jeg er sikker på at denne også fint kan fryses.

      Mvh Tina

      Besvar
5 from 4 votes (3 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.