Madformadelskere / Airfryer / Kød i airfryer / Langtidsstegt flæskesteg i airfryer

Langtidsstegt flæskesteg i airfryer

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Saftig, mør og med sprøde svær hele vejen rundt. Langtidsstegt flæskesteg i airfryer er bare nemt og lige til. Du får en virkelig lækker saftig flæskesteg med sprøde svær, og i bunden af skuffen får du stegeskyen der kan forvandles til en klassisk brun sovs.

De sprøde svær er omdrejningspunktet ved en flæskesteg, det er bare sådan det er. Bløde svær, kan suge alt livskraft ud af enhver hjemmekok. Der er bare ikke noget værre en slatne svær lige før spisetid.

Men her er airfryeren din ven, den kan altså noget med svær, og i det her tilfælde også langtidsstegning, der bare går op i en højere enhed. Du får altså en saftig og lækker steg, med knasende sprøde svær med denne fremgangsmåde.

langtidsstegt flæskesteg i airfryer kurv.

Mere airfryermad

Opskrift

Langtidsstegt flæskesteg i airfryer

5 fra 4 stemmer
En lækker, mør og saftig flæskesteg, selvfølgelige med ultrasprøde svær. Server den lækre steg med brunede kartofler, sovs og hjemmelavet rødkål. Så bliver det ikke meget bedre.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 3 timer
Hviletid 15 minutter
Samlet tid 3 timer 20 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 2,2 kg flæskesteg
  • 1 tsk olie
  • Salt, Groft, efter smag
  • Peber, efter smag
  • 3 laurbærblade
  • 7 dl vand

Udstyr

Fremgangsmåde
 

  1. Flæskestegen forberedes. Sørg for at alle svær er skåret, er de ikke det gøres dette med en skarp kniv. Pas på at du ikke skærer ned i kødet.
    2,2 kg flæskesteg
  2. Derefter gnides flæskestegen ind i olie. Krydder den med salt og peber på på bagsiden og en god portion groft salt på oversiden.
    1 tsk olie, Salt, Peber
  3. I skuffen til din airfryer kommes nu 7 dl varmt vand samt laurbærblade. Kom risten i og placer flæskestegen oven på risten.
    Hvis stegen ligger skævt, rettes den op med et par kugler af bagepapir, eller halve kartofler.
    3 laurbærblade, 7 dl vand
  4. Kom skuffen i din airfryer og tænd den på airfry-funktionen med temperaturen sat til 100 grader. Tilbered nu flæskestegen i 2 timer og 30 minutter.
    – Tjek stegen undervejs og ret den op hvis det bliver nødvendigt. Man kan også med fordel, komme lidt mere salt ned imellem sværene undervejs.
  5. Når tiden er gået, skrues temperaturen op til 180-200 grader og stegen tilberedes nu i ca. 30 minutter, eller til sværene er blevet helt gyldne og sprøde.
  6. Når den er færdig tages skuffen ud og stegen flyttes over på et skærebræt, her skal den hvile i ca. 15 minutter, inden den skæres ud og serveres.
    – Husk at gemme stegeskyen til at lave sovs.
  7. Husk at de forskellige airfryere varmer meget forskelligt, så tilberedningentiden skal måske justeres hvis du bruger en anden model end os. Hold godt øje første gang du prøver en ny opskrift i din airfryer.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 736kcalKulhydrater: 0.1gProtein: 123gFedt: 23gMættet fedt: 7gFlerumættet fedt: 3gEnkeltumættet fedt: 9gTransfedt: 0.01gKolesterol: 347mgNatrium: 1441mgKalium: 2058mgFibre: 0.02gA-vitamin: 5IUC-vitamin: 0.04mgCalcium: 34mgJern: 3mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Flæskesteg – God kvalitet med et godt fedtlag under huden. Det er vigtigt at stegen ikke er for høj når du skal lave den i airfryer, så vil den nemlig ramme varmelegemerne i toppen.
Olie – Jeg har bare brugt olivenolie, men andet olie kan også bruges.
Salt & peber – Helt klassisk. Jeg plejer at bruge groft kokkesalt.
Laurbærblade – Mest for at give smag til stegeskyen, som vi selvfølgelig skal bruge til en lækker brun sovs.

Serveringsforslag

Kernetemperatur for flæskesteg

Kernetemperaturen bør være ca. 65 grader når du stopper tilberedningen. Mens stegen hviler, vil temperaturen stige yderligere 2-3 grader.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

8 kommentarer til “Langtidsstegt flæskesteg i airfryer”

  1. 5 stars
    Hej Rasmus.
    Nu har vi lavet vores flæskesteg flere gange efter din opskrift, med perfekt resultat hver gang! Denne metode slår altså Umuts, med flere længder. Nu får vi SPRØD svær, og ikke hård svær, samt mørt og saftigt kød. Nu vil manden gerne have ribbensstegsandwices, kan jeg lave ribbenssteg på samme måde, eller skal tider og temperatur ændres?

    Svar
    • Hej Tine 🙂

      Det var da dejligt at høre! Sværen skal også være sprød og ikke hård hvis du spørger mig.
      Vi har faktisk også en opskrift på langtidsstegt ribbensteg liggende på bloggen. Fordelen ved ribbensteg er at der er masser af fedt i stegen der er med til at holde den saftig.

      Du kan sagtes bruge samme fremgangsmåde som til flæskestegen, men jeg ville gå med en højere kernetemperatur, da en ribbenstegen ikke har tildens til at blive tør som en flæskesteg.

      Håber den bliver lige så god som flæskestegen! 🙂

      Med venlig hilsen

      Rasmus – Mad For Madelskere

      Svar
    • Hej Carsten.

      Det er helt rigtigt at man skal starte for hver time, men det kan jeg godt leve med når resultatet er så godt.

      Med venlig hilsen

      Rasmus – Mad For Madelskere

      Svar
  2. Vores airfryer (ninja 500) kan kun gå ned til 140 g. På airfry og 120 til roast programmet. Men kan programmeres til 4 timer. Hvor længe vil du give den?

    Svar
    • Hej Kim.

      Jeg har desværre ikke så meget erfaring med Ninja, men har hørt at de er rigtig gode. Jeg ville prøve Roast programmet på 120 g. Trække en halve time fra tilberedningstid, og så holde godt øje med stegen.

      Med venlig hilsen

      Rasmus – Mad For Madelskere

      Svar
  3. Hej Rasmus hvad for en airfryer har du brugt da jeg har hørt at det ikke er lige meget hvad model og pris du bruger

    Svar
    • Hej Flemming.

      Det er en Cosori DualBlaze Airfryer.

      Med venlig hilsen

      Rasmus – Mad For Madelskere

      Svar
5 from 4 votes (3 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.