Der findes næsten ikke noget bedre end kogte nye kartofler til sommermaden. Bare kogt i godt saltet vand med et drys frisk persille på toppen — så simpelt, og alligevel så perfekt.
Jeg husker tydeligt fra min barndom, når vi besøgte min farmor og farfar i Stege, hvordan min farfar nærmest stod med tåren i øjnene og betragtede sine kartoffelrækker i køkkenhaven.
Kartoflens kraft er stærk i familien — min farfar havde den, min far har den — men så er jeg alligevel lidt af en undtagelse. De helt nye kartofler er dog noget særligt, og dem sætter jeg virkelig pris på. Nu er de her, de nye kartofler, og det er med at nyde dem mens sæsonen er kort. Server dem til grillmaden eller til stegt rødspætte — de passer til det hele og kræver næsten ingen arbejdsindsats.
Prøv også: Smørstegte kartofler med persille

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Bringes velsaltet vand i kog i en stor gryde. Der skal være så meget vand at det kommer til at dække kartoflerne når de kommer i. – Vandet skal være næsten så salt som havvand.Salt
- Imens vandet bringes i kog, skylles de nye kartofler grundigt. Vi plejer ikke at fjerne skrællen, men lader den sidde. Hvis du vil have skrællen af, gøres det nemt ved at gnide den af med fingrene, eller med en skuresvamp.1 kg kartofler
- Når vandet koger, kommes kartoflerne i. Kog vandet op og skru ned for varmen Lad kartoflerne koge under låg i ca. 7 minutter.
- Når tiden er gået slukkes der for blusset, og kartoflerne skal nu stå og trække i kogevandet i ca. 6-7 minutter alt efter størrelse. Stik i dem med en spids kniv og tjek om de er møre.
- Når kartoflerne er klar, hældes vandet fra og de skal nu dampe af i et par minutter inden de drysses med frisk hakket persille og serveres.Frisk persille
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Små nye kartofler – Det kan være fra din egen have, hvis du er så heldig at have kartofler i haven, men de kan også købes i mange supermarkeder her først på sommeren, eller i vejboder eller ved grønthandleren. Salt – Salt er en meget vigtig ingrediens når man skal koge kartofler. Mange siger faktisk at kogevandet skal være så salt som havvand, og hvis du er tæt på havet, kan du faktisk koge dine kartofler i havvand. Det har vi selv gjort flere gange, og resultatet bliver så godt! Persille – Frisk persille oven på de kogte kartofler giver en rigtig god smag, men det kan selvfølgelig springes over. Du kan udskifte persillen med løvstikke eller dild.Tips og tricks
Har du løvstikke i haven, kan du med fordel komme en stilk ned i kogevandet mens kartoflerne koger — det giver en dejlig smag. Kogetiden afhænger meget af kartoflernes størrelse, så stik i dem med spidsen af en skarp kniv; når kartoflerne selv glider af kniven igen, er de færdige. Nye kartofler skal ikke skrælles. Enten lades skrællen sidde, eller den gnides af med fingrene eller en skuresvamp.Serveringsforslag
- Server de lækre kartofler til grillmaden — for eksempel til en lakseside på grill, en ribeye på grill eller grillet flanksteak.
- Nye kartofler er skønne til stegt rødspætte med persillesovs.
Tilføj dine egne noter




