Den klassiske danske ret stegt rødspætte med med persillesovs og kartofler kan bare noget!
Det smager helt fantastisk, og hvis du ikke har haft mod på at lave det hjemme hos dig selv før, så er det nu du skal kaste dig ud i det.
Det er nemlig både en ret nem ret, og så er det noget de fleste elsker, både børn og voksne.
Prøv også: Stegt flæsk med persillesovs

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Start med at forberede rødspætterne. Flå dem på oversiden og skær hovederne af. Klip eller skær de store finner på hver side af fisken af, og kasser dem. Rens fiskene grundigt indvendigt for indvolde og blodrester under den kolde hane. Du kan med fordel bruge spidsen af en kartoffelskræller eller en kniv til at skrabe blodresterne ud.4 rødspætter

- Forvarm ovnen til 100 grader almindelig over- og undervarme. Ovnen skal bruges til at holde de færdige fisk varme indtil det hele er færdigt og maden skal serveres. Det er ikke nødvendigt hvis du ikke skal lave så mange fisk, så du kan stege dem på en gang.
- Varm smør og olie op til middel varme på panden. Imens smørret varmes op, vendes de 2 første rødspætter grundigt i rugmel til de er helt dækket.2 dl rugmel, 100 g smør, 2 spsk olie, Salt, Peber

- Kom rødspætterne på panden, og steg dem først med oversiden nedad ved middel varme i ca. 4 minutter alt efter størrelse.

- Når de er helt gyldne, vendes de forsigtigt og steges igen i ca. 4 minutter på undersiden. – Krydder fiskene med salt og peber på begge sider under tilberedningen.

- Læg de færdigstegte fisk i ovnen, for at holde dem varme mens du steger resten.
- Samtidig med at fiskene steges, laves persillesovsen.
- Smelt smørret til sovsen i en gryde, kom melet i og svits det i 2 – 3 minutter og tilsæt derefter mælken gradvist imens der piskes, til sovsen er tyk og cremet. Kom citronsaft samt hakket persille i, og smag til med salt, sukker samt peber og eventuelt ½ bouillonterning. Skru ned for varmen og lad det simre til alle fisk er stegt færdig.30 g smør, 30 g hvedemel, 5 dl mælk, 2 bdt frisk persille, ½ citron, 1 tsk salt, ½ tsk sukker, Peber, ½ grøntsagsbouillonterning
- Server de stegte rødspætter med persillesovsen, kogte kartofler og noget grønt tilbehør.




