Karrysild er et must på bordet til påskefrokosten eller til jul. Det er faktisk super nemt at lave hjemmelavede karrysild, og så smager de altså meget bedre.
Skal du holde påskefrokost eller julefrokost, så er det bare at komme i gang med de hjemmelavede karrysild.
Vores version er med rødlæg, kapers og æble, som vi synes giver en lethed og friskhed til karrysilden, der ellers godt kan blive lidt tung.
Prøv også: Hjemmelavede sennepssild

Mere gæstemad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Tag de marinerede sildefileter op af lagen, og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.4 marinerede sildefileter
- Hak rødløget fint. Skær æblet i små tern. Hak kapers og dild. Gem lidt af dilden til pynt.1 æble, ½ rødløg, 2 spsk kapers, 1 bdt dild
- Bland creme fraiche med mayonnaise. Tilsæt hakket rødløg, æble, kapers og dild, og smag til med karry, salt, peber og sukker.1 dl Creme fraiche, 4 spsk mayonnaise, 2 tsk Karry, 1 tsk sukker, ½ tsk salt, Peber
- Skær de afdryppede marinerede sildefileter op i mindre bidder på cirka 2 cm. Vend sildestykkerne i karrydressingen, og pynt med dild og eventuelt kapers eller kapersbær.
- Server med rugbrød, hårdkogte æg og løgringe.




