Madformadelskere / Grill / Grillede grøntsager / Grillede gulerødder med bacon

Grillede gulerødder med bacon

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Det er ikke altid nemt at finde tilbehør til grillmad, men disse grillede gulerødder med bacon er helt perfekte til et godt stykke kød eller fisk på grillen.

De er ikke svære at lave, og den røgede smag af bacon passer bare super godt til gulerødderne.

Det er noget både børn og voksne elsker herhjemme, og derfor bruger vi det tit som grilltilbehør.

Prøv også: Fyldte snackpebre med flødeost

Grillede gulerødder med bacon, ahornsirup og timian på en hvid tallerken

Mere grillinspiration

Opskrift

Grillede gulerødder med bacon

5 fra 4 stemmer
Nemt lækkert tilbehør til alt fra grillen. De nemme gulerødder med sprød bacon og ahornsirup kan serveres til både kød, fisk og fjerkræ.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 25 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 16 gulerødder, små
  • 16 skiver bacon
  • 1 spsk frisk timian
  • 1 dl ahornsirup

Fremgangsmåde
 

  1. Forvarm grillen til middel varme.
  2. Vask gulerødderne i koldt vand. Hvis man ikke bryder sig om skrællen, man man sagtens skrælle dem.
    16 gulerødder
  3. Dub gulerødderne tørre med et viskestykke eller køkkenrulle. Vikl derefter en skive bacon omkring hver gulerod.
    16 skiver bacon
  4. Placér gulerødderne på den forvarmede grill på direkte varme. Grill dem til baconen begynder at blive gylden og sprød. Vend dem flere gange undervejs.
  5. Pensel gulerødderne med ahornsirup de sidste par minutter, så de får en lækker glasering.
    1 dl ahornsirup
  6. Kom gulerødderne på et fad og drys med masser af hakket frisk timian.
    1 spsk frisk timian

Næringsindhold

Serving: 1person (4 stk)Kalorier: 382kcalKulhydrater: 18gProtein: 10gFedt: 30gMættet fedt: 10gKolesterol: 50mgNatrium: 502mgKalium: 218mgFibre: 1gSukker: 15gA-vitamin: 696IUC-vitamin: 1mgCalcium: 31mgJern: 1mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Gulerødder – Vi vælger gerne nogle små lækre nogen. Hvis du har gulerødder i haven, så er det helt klart at foretrække.
Bacon – Hjemmerøget hvis du er så heldig.
Ahornsirup – Til at pensle med, så de lige får lidt sødme. Hvis du ikke har ahornsirup, kan du også bruge honning i stedet.
Timian – Gerne frisk fra haven hvis du har.

Serveringsforslag

Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

2 kommentarer til “Grillede gulerødder med bacon”

  1. 5 stars
    Den bedste tilbehør til det meste især Grillmad, men også som lækkert kød tilbehør til salaten – vi snupper den ofte – istedet for bøf og deller🥕 ❤️

    Svar
    • Hej Lone

      Det er dejligt at høre, det er nemlig bare skønt tilbehør.

      Tak for at tage dig tid til at skrive en kommentar 😍
      Mvh Tina

      Svar
5 from 4 votes (3 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.