Der er nu ikke noget som en god delle, det skulle da lige være græske kyllingefrikadeller! Serveret sammen med en god græsk salat og græske kartofler og selvfølgelig tzatziki, så bliver det ikke meget bedre.
Grækenland kan noget. Foruden at være et fantastisk smukt og historisk spændende land, så kan de altså også noget med mad. Simpelt, lavet med kærlighed og en stolthed over de lokale ingredienser, det for mig noget at der der beskriver Græsk mad. Traditionelt, tror jeg nu ikke at grækerne kunne finde på at lave græske frikadeller med kylling, men det er nu slet ikke så tosset.
Lad mig lige understrege at den her opskrift ikke har så meget at gøre med Keftedes, den originale græske frikadelle. Det er derimod mit forsøg på at kombinere min kærlighed til den klassiske Danske delle, og “fusionere” den med et strejf af Græske smage.

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Hak de sorte oliven fint og skær fetaosten i tern. Hak persillen.10 sorte oliven, 50 g feta, 1 dl persille
- Riv løg og kartoffel groft, og rør det sammen med kød, vineddike, tomatpasta, æg, rasp og oregano, hvidløg og persille samt hakkede oliven og fetaosten. Tilsæt salt og peber og ælt farsen grundigt sammen, brug gerne en røremaskine. Tilsæt mere rasp hvis farsen skal være mere fast.500 g hakket kylling, 1 kartoffel, 1 løg, 4 fed hvidløg, 1 spsk tomatpasta, 2 spsk rødvinseddike, 1 æg, 1 ½ dl rasp, 1 tsk tørret oregano, 1 tsk salt, Peber
- Stil farsen på køl i en times tid, så den kan trække og blive lidt mere fast og formbar.
- Nu skal der formes små frikadeller, brug ca. 1-1 ½ spsk. fars pr. frikadelle. De formede frikadeller vendes i hvedemel inden de skal steges, overskydende mel rystes af.1 dl hvedemel
- Varm nu olivenolie op på en pande til middelvarme.½ dl olivenolie
- Når olien er varm, steges frikadellerne ved jævn varme i ca. 5 minutter på hver side til de er gyldne og gennemstegte.
- Når de græske deller er blevet lækre, gyldne og sprøde, tages de af panden og kommes på et stykke fedtsugende papir for at fjerne overskydende olie fra stegningen.
- Server de græske kyllingefrikadeller varme med det samme, eller køl dem ned og spis dem kolde.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Kartoffel – Kartoflen er med sin stivelse med til at binde farsen sammen, den giver også fylde i farsen. Løg – Jeg har faktisk også lavet dem uden løg, og de smagte fint alligevel, men løg er nu at fortrække. Jeg plejer at rive det på den grove side af rivejernet. Hvidløg – Hvidløg er en del af den græske smag, det kan undværes, men jeg vil anbefale at komme hvidløg i farsen. Sorte oliven – Nu skriver jeg sorte oliven her, men det kan også være grønne i stedet for. De giver en dejlig salt umamismag til frikadellerne. Feta – Fetaosten giver også salt til farsen og man smager det tydeligt i de færdige frikadeller. Du kan sagtens komme mere i end der står i opskriften. Tomatkoncentrat – Jeg plejer at komme tomatkoncentrat i, det er ikke fordi frikadellerne kommer til at smage af det, men det giver også en god dyb smag. Frisk persille – Den friske persille kan noget sammen med oregano, og vil du prøve noget spændende, så skift persillen ud med frisk mynte, det smager også vildt godt.Salt/Peber – Der skal selvfølgelig salt og peber i. Jeg salter til kanten, så lav gerne en prøvedelle inden du kommer alt salt i for at smage om mængden er passende for dig. Hvedemel – Jeg vender frikadellerne i hvedemel inden de steges, det giver en lækker og sprød overflade. Olivenolie – Steg dem i olivenolie eller en god rapsolie.
Serveringsforslag
- Server med Græske kartofler, Tzatziki og græsk salat.
- Tag dem med i picnickurven når I skal på udflugt. Eventuelt sammen med en kartoffelsalat eller græsk pastasalat.





Tak! Denne opskrift bruger jeg med jævne mellemrum 🙂
Det er (desværre) ikke alle, der bryder sig om oliven, så dem har jeg erstattet med hakkede, soltørrede tomater.
Tilbehøret har jeg holdt i det græske tema, så det er f.eks. Tzatziki, tomatsalat, kartoffelbåde og forskellige dips.
Det er bare skøn terrassemad…
Hej Helle
Dejligt at høre at du er glad for opskriften og bruger den igen og igen. Man kan nemlig fint tilpasse den så den passer til hvad man bedst kan lide.
Mvh Tina