Det er sæson for brunede kartofler, og hvis du har en airfryer derhjemme kan du faktisk med fordel bruge den til at lave lækre kartofler til julemiddagen. Det er både nemt og hurtigt at lave brunede kartofler i airfryer, og i mens kan du jo koncentrere dig om noget andet.
Det er super nemt at lave brunede kartofler i airfryeren, og du skal ikke gøre andet end lige at røre rundt et par gange når de først er sat over. De bliver super lækre og fint karamelliserede, og de er perfekte at servere til Mortensaften, jul eller bare til en lækker flæskesteg du laver til familien.

Mere airfryermad
Brunede kartofler i airfryer
Ingredienser
Udstyr
Fremgangsmåde
- Kom kartoflerne i kurven til din airfryer.1 kg kartofler
- Drys brun farin over, og skær smørret i mindre tern og fordel dem over kartoflerne og sukkeret.120 g brun farin, 30 g smør

- Sæt kurven i airfryeren, og giv kartoflerne 20 minutter ved 180 grader.
- Vend rundt i kartoflerne 3-4 gange i løbet af tilberedningstiden.
- Server straks kartoflerne tilbehør til for eksempel and, flæskesteg eller kogt hamburgerryg eller hold dem varme i airfryeren indtil de skal serveres.
- OBS: Denne opskrift er lavet til en Cosori Dual Blaze Airfryer. Bruger du en anden type airfryer eller Actifry skal tilberedningstiden muligvis tilpasses. Hold godt øje den første gang du prøver en ny opskrift i din airfryer, da maskinerne kan varme meget forskelligt.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Små kartofler – Det er selvfølgelig at foretrække at koge og pille nogle små kartofler, men hvis tiden er knap, så kan kartofler fra glas sagtens bruges. Brun farin – Brun farin giver den rette karamellisering på kartoflerne. Vi har eksperimenteret med almindeligt sukker, men det bliver altså ikke helt det samme, og de bliver lidt blege. Smør – Brug helst rigtig smør, vi bruger saltet smør.Serveringsforslag
- Server til julemiddagen eller mortensaften til andestegen og rødkålen.
- Server til en klassisk sønderjysk nytårsmenu.
- Server til en dejlig flæskesteg, og selvfølgelig flæskestegssovs.




