Populært:

Madformadelskere / Anledninger og højtider / Jul / Julekonfekt / Brændte mandler med lakrids

Brændte mandler med lakrids

5

/5

20 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

5

/5

20 minutter
Photo of author

Tina Westergaard Møller

Brændte mandler er et must til jul. Vidste du at man kan give dem lidt ekstra smag? Du kan tilsætte ting som vanilje, kanel eller som her lakrids. Det giver lige lidt ekstra kant til de søde knasende mandler. Læs med her og få vores opskrift på de bedste brændte mandler med lakrids.

brændte mandler med lakrids i skål

Juleknas med lakrids

Mange af os er jo ret traditionelle når det kommer til vores julebag og juleknas her op til jul. Når det så er sagt, så er det altså både sjovt og lækkert at give nogle af de gamle klassikkere et nyt friskt pust.

Gammeldags brændte mandler, som er sprøde karamelliserede mandler, er vist noget de fleste af os elsker. Der er noget med den der stemning når man går ned igennem gågaden og kan dufte de brændte mandler, men du kan faktisk nemt lave dem selv derhjemme.

Hvis du laver dem selv, så kan du også tilsætte lige præcis den smag du bedst kan lide. Herhjemme er vi vilde med at tilsætte lidt lakridspulver til mandlerne. Det er noget både børn og voksne elsker!

De karamelliserede lakridsmandler er perfekte i konfektskålen når vi skal hygge her op til jul. Igår fik vi næsten kørt en hel portion ned mens vi så julekalender. Men de smager jo også bare godt!

Brændte mandler kan holde sig længe. Så du kan komme dem i et glas med låg eller i en lufttæt kagedåse, men husk at gemme den godt væk hvis de skal holde til jul, for de forsvinder altså hurtigt hvis man først går igang med dem. Også selvom man bare lige skal smage en enkelt..

brændte mandler med lakrids

Ingrediensnoter

Mandler – Mandler kan du købe i de fleste supermarkeder.

Sukker – Jeg bruger helt almindeligt sukker. Du kan også bruge flormelis hvis du ikke har sukker.

Vand – Der skal lidt vand i når man laver brændte mandler.

Rålakridspulver – Lakridspulver kan købes i de fleste større supermarkeder eller online.

Hvordan laver man brændte mandler med lakrids?

Det er slet ikke så svært at lave brændte mandler. Det eneste det kræver er lidt tålmodighed.

Først skal man komme mandlerne på panden sammen med vand og sukker. Så skal der skrues op på middel varme, og så skal det sådan set bare stå og koge ind lige så stille.

På et tidspunkt krystalliserer sukkeren og bliver helt hvid. Her er det vigtigt at blive ved med at røre rundt, indtil sukkeret begynder at smelte igen.

Når mandlerne begynder at blive blanke igen, skal man holde godt øje. De skal lige akurrat være blanke, og måske have lidt hvidt sukker tilbage. Når de er klar tages panden af varmen, og så drysses lakridspulveret i, og mandlerne vendes godt rundt.

Mandlerne skal nu hældes ud på en bageplade og skilles ad med to gafler, så de kan tørre uden at klistre sammen.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

skål med brændte mandler med lakrids

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan opbevarer man brændte mandler?

De afkølede mandler kan opbevares i et lufttæt glas eller kagedåse. Her kan de holde minimum 2-3 uger.

Kan jeg bruge andet end lakrids?

Ja du kan også give mandlerne lidt vaniljepulver eller måske lidt kanel eller andre julekrydderier. Det er kun fantasien der sætter grænsen.

Andre opskrifter på juleknas du måske vil synes om

brændte mandler med lakridspulver

Opskrift på karamelliserede lakridsmandler

Her får du vores bedste opskrift på brændte mandler med lakrids. Det er julegodter der både smager godt og er nemt at lave.

Herhjemme elsker både børn og voksne disse mandler. Selv Rasmus, der ellers ikke kan lide brændte mandler. Vi håber du får lydt til at gå i køkkenet og lave mandlerne. Børnene kan næsten lavede dem selv, hvis de lige får lidt hjælp til at måle tingene rigtigt af.

brændte mandler med lakrids i skål
5 fra 1 stemme

Brændte mandler med lakrids

Opskrift på brændte mandler med lakrids
Søde karamelliserede mandler med lakridspulver, der er meget bedre end de professionelle brændte mandler man køber. Lakridspulveret giver en mild og afbalanceret smag af lakrids, som passer perfekt i skålen med juleknas.
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 0 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 20 minutter
Ret Snack
Køkken Dansk
Antal 1 portion
Kalorier 1924 kcal

Ingredienser

  • 200 g mandler
  • 200 g sukker
  • 1 dl vand
  • 2 tsk lakridspulver

Sådan gør du

  • Kom mandler, sukker samt vand på en pande og varm op til middel varme.
  • Sukkeret og vandet vil smelte sammen og blive som sirup. Så skal det stå og boble lige så stille og roligt.
    brændte mandler med lakrids step 1
  • Rør jævnligt rundt i mandlerne, og vent til alt vandet er kogt væk. Nu vil sukkeret krystallisere og blive hvidt og pulveragtigt.
    brændte mandler med lakrids step 2
  • Nu er det vigtigt at du holder panden på lav til middel varme, og rører rundt jævnligt. Sukkerkrystallerne skal nemlig smelte lidt igen før mandlerne er færdige. Hvis sukkeret ikke smelter, kan du skrue en lille smule op for komfuret, men det tager altså 5-10 minutter før der sker noget.
  • Bliv ved med at røre i mandlerne, og hold godt øje med dem. Når de akkurat er blanke, og ser ud som på billedet, er de færdige. Pas på at alt sukkeret ikke smelter og bliver til karamel, for så bliver mandlerne meget hårde og svære at tygge. Det er vigtigt at tage dem af på det helt rigtige tidspunkt. De skal være blanke og gyldne, men der skal stadig være lidt usmeltet sukker på mandlerne også.
    brændte mandler med lakrids step 3
  • Når mandlerne er færdige, tages panden af varmen, og mandlerne drysses med lakridspulver og vendes godt rundt.
  • Hæld de færdige mandler med lakrids ud på en bageplade beklædt med bagepapir, og adskil dem lidt med to gafler så de ikke klistrer sammen. Lad dem køle ned og opbevar dem i et glas eller en lufttæt kagedåse.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1stort glasKalorier: 1924kcalKulhydrater: 243gProtein: 42gFedt: 99gMættet fedt: 7gFlerumættet fedt: 24gEnkeltumættet fedt: 62gTransfedt: 1gNatrium: 9mgKalium: 1414mgFibre: 24gSukker: 207gA-vitamin: 2IUCalcium: 533mgJern: 8mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.