Madformadelskere / Sund mad / Blomkålsris

Blomkålsris

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Der er så mange retter vi plejer at servere ris til. Alt fra den klassiske boller i karry til paprikagryde, indinske gryderetter og til lækre krydrede stir fry-retter. Hvis du vil have et sundere alternativ til ris, så læs med her og få vores nemme opskrift på blomkålsris.

Vi spiser oftest ris flere gange om ugen. Det er nemt at lave, og så passer det bare godt til rigtig mange retter. Nogle gange laver vi også en skål blomkålsrris, det er en nem måde at få lidt ekstra grønt ind i måltiderne, og blomkål er jo bare en super sund grøntsag.

Man kan enten spise blomkålsrisene som en direkte erstatning for de hvide ris, men nogle gange blander vi også, så man får halvt ris og halvt blomkålsris. Det er nok en lidt mere børnevenlig måde at servere blomkålsris på.

blomkålsris i skål.

Mere hverdagsmad

Opskrift

Blomkålsris

5 fra 2 stemmer
Lækre og nemme ris af blomkål, som du kan servere til boller i karry, koteletter i fad eller alle de andre retter hvor du normalt servere ris til. Blomkålsris er et sundere alternativ til ris.
Forb. tid 4 minutter
Tilb. tid 1 minut
Samlet tid 5 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 2 blomkål, små
  • Frisk persille, kan undlades

Fremgangsmåde
 

  1. Vask blomkålet og del det i nogle mindre buketter.
    2 blomkål
  2. Hak blomkålsbuketterne på foodprocessoren eller riv det på et rivejern. Jeg bruger rivejernet på foodprocessoren når jeg laver blomkålsris, så går det super hurtigt.
  3. Kom de fine blomkålsris i en skål, og hæld kogende vand over. Lad dem trække i vandet i 1 minut.
  4. Hæld derefter risene op i en si, og lad vandet dryppe fra.
  5. Drys eventuelt med frisk hakket persille på toppen.
    Frisk persille
  6. Server straks sammen med boller i karry, gryderetter eller lige hvad du har lyst til.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 33kcalKulhydrater: 7gProtein: 3gFedt: 0.4gMættet fedt: 0.2gFlerumættet fedt: 0.04gEnkeltumættet fedt: 0.04gNatrium: 40mgKalium: 396mgFibre: 3gSukker: 3gC-vitamin: 64mgCalcium: 29mgJern: 1mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Blomkål – To små blomkål plejer at passe til vores familie med 2 voksne og 2 børn. Vi køber et helt blomkål og hakker i foodprocessoren, det er nemt og billigt. 
Du kan også købe blomkålsris i mange supermarkeder efterhånden. Du finder dem ofte på frost. Det er dog mindst lige så nemt at tilberede fra bunden, og ofte også billigere at købe et blomkål eller to og selv hakke dem.

Ekstra smag

Du kan spise risene som de er, eller give dem lidt ekstra ved at vende dem med frisk persille og citronsaft.

Frysning

Hakker du et stort blomkål, og kan du ikke spise det hele på en dag, så kan du sagtens fryse noget af det ned, og tilberede risene en anden dag.

Serveringsforslag

Blomkålsris vs almindelige hvide ris

Blomkålsris består udelukkende af blomkål, så kalorieindholdet er ligesom blomkål. Du får kun 25 kalorier pr 100g blomkålsris, så det må siges at være en del mindre end almindelige hvide ris, hvor der er 130 kalorier i 100 gram.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.