Klassisk ymerfromage med en frisk blåbærkompot på toppen. Det er vist indbegrebet af en rigtig mormordessert, men det smager altså stadig rigtig godt.
Sådan en gammeldags ymerfromage, er nok noget mange husker fra middagene hos mormor eller farmor. Men den holder altså stadig hvis du spørger mig.
Traditionel blev den serveret i en stor skål, og så kunne man snuppe en skefuld, men jeg elsker altså at lave fromager, og desserter generelt, i små portionsanrettede glas. Det synes jeg er nemmere at servere, og så ser det også rigtig fint ud.
Prøv også: Gammeldags fløderand

Flere søde sager
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Læg husblasen i blød i koldt vand i 5 minutter.5 blade husblas
- Skrab kornene ud af vaniljestangen, og pisk dem sammen med sukker og ymer.½ l ymer, 50 g Sukker, 1 vaniljestang
- Tag husblasen op af vandet, sammen med det vand der hænger ved. Smelt husblasen i en gryde over lav varme eller kort tid i mikroovnen.
- Bland et par skefulde af ymerblandingen i husblassen, og bland det derefter med resten af ymerblandingen.
- Pisk fløden til en let flødeskum, og vend det sammen med ymer/husblasblandingen. Hæld med det samme massen i portionsglas eller alternativt i en stor skål, alt efter hvordan du vil servere fromagen. Sæt fromagen på køl i minimum 2 timer eller indtil servering.¼ l Piskefløde
- Kom blåbær, sukker og citronsaft i en gryde, og kog det op.250 g blåbær, 75 g Sukker, ½ spsk citronsaft
- Lad kompotten koge ved middel varme i cirka 10 minutter uden låg, og lad den herefter køle ned. Sæt den i køleskabet indtil servering.
- Kom en stor skefuld kompot ovenpå hver fromage, og drys med mandelflager.20 g mandelflager




