Kogte nye kartofler

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Der findes næsten ikke noget bedre end kogte nye kartofler til sommermaden. Bare kogt i godt saltet vand med et drys frisk persille på toppen — så simpelt, og alligevel så perfekt.

Jeg husker tydeligt fra min barndom, når vi besøgte min farmor og farfar i Stege, hvordan min farfar nærmest stod med tåren i øjnene og betragtede sine kartoffelrækker i køkkenhaven.

Kartoflens kraft er stærk i familien — min farfar havde den, min far har den — men så er jeg alligevel lidt af en undtagelse. De helt nye kartofler er dog noget særligt, og dem sætter jeg virkelig pris på. Nu er de her, de nye kartofler, og det er med at nyde dem mens sæsonen er kort. Server dem til grillmaden eller til stegt rødspætte — de passer til det hele og kræver næsten ingen arbejdsindsats.

Prøv også: Smørstegte kartofler med persille

kogte nye kartofler med persille i serveringsskål.

Mere hverdagsmad

Opskrift

Kogte nye kartofler

Ingen stemmer endnu
Små nye kartofler, perfekt kogte og med et drys frisk persille. De er fantastiske til alt den lækre sommermad, og det er bare at nye de nye kartofler mens de er her.
Tilb. tid 7 minutter
Trækketid 7 minutter
Samlet tid 14 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 1 kg kartofler, nye
  • Salt, ca. 2. spsk eller efter smag
  • Frisk persille, hakket

Fremgangsmåde
 

  1. Bringes velsaltet vand i kog i en stor gryde. Der skal være så meget vand at det kommer til at dække kartoflerne når de kommer i.
    – Vandet skal være næsten så salt som havvand.
    Salt
  2. Imens vandet bringes i kog, skylles de nye kartofler grundigt. Vi plejer ikke at fjerne skrællen, men lader den sidde. Hvis du vil have skrællen af, gøres det nemt ved at gnide den af med fingrene, eller med en skuresvamp.
    1 kg kartofler
  3. Når vandet koger, kommes kartoflerne i. Kog vandet op og skru ned for varmen Lad kartoflerne koge under låg i ca. 7 minutter.
  4. Når tiden er gået slukkes der for blusset, og kartoflerne skal nu stå og trække i kogevandet i ca. 6-7 minutter alt efter størrelse. Stik i dem med en spids kniv og tjek om de er møre.
  5. Når kartoflerne er klar, hældes vandet fra og de skal nu dampe af i et par minutter inden de drysses med frisk hakket persille og serveres.
    Frisk persille

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 193kcalKulhydrater: 44gProtein: 5gFedt: 0.2gMættet fedt: 0.1gFlerumættet fedt: 0.1gEnkeltumættet fedt: 0.01gNatrium: 16mgKalium: 1063mgFibre: 6gSukker: 2gA-vitamin: 165IUC-vitamin: 52mgCalcium: 33mgJern: 2mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Små nye kartofler – Det kan være fra din egen have, hvis du er så heldig at have kartofler i haven, men de kan også købes i mange supermarkeder her først på sommeren, eller i vejboder eller ved grønthandleren.
Salt – Salt er en meget vigtig ingrediens når man skal koge kartofler. Mange siger faktisk at kogevandet skal være så salt som havvand, og hvis du er tæt på havet, kan du faktisk koge dine kartofler i havvand. Det har vi selv gjort flere gange, og resultatet bliver så godt!
Persille – Frisk persille oven på de kogte kartofler giver en rigtig god smag, men det kan selvfølgelig springes over.
Du kan udskifte persillen med løvstikke eller dild.

Tips og tricks

Har du løvstikke i haven, kan du med fordel komme en stilk ned i kogevandet mens kartoflerne koger — det giver en dejlig smag. Kogetiden afhænger meget af kartoflernes størrelse, så stik i dem med spidsen af en skarp kniv; når kartoflerne selv glider af kniven igen, er de færdige.
Nye kartofler skal ikke skrælles. Enten lades skrællen sidde, eller den gnides af med fingrene eller en skuresvamp.

Serveringsforslag

Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.