Karrysild

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Karrysild er et must på bordet til påskefrokosten eller til jul. Det er faktisk super nemt at lave hjemmelavede karrysild, og så smager de altså meget bedre.

Skal du holde påskefrokost eller julefrokost, så er det bare at komme i gang med de hjemmelavede karrysild.

Vores version er med rødlæg, kapers og æble, som vi synes giver en lethed og friskhed til karrysilden, der ellers godt kan blive lidt tung.

Prøv også: Hjemmelavede sennepssild

karrysild i skål med kapersbær, serveret med rugbrød og æg.

Mere gæstemad

Opskrift

Karrysild

5 fra 2 stemmer
Hjemmelavede karrysild med æble, rødløg, kapers og dild. Det er lækkert at sætte på bordet til påskefrokost eller julefrokost eller bare som en lækker søndagsfrokost med et godt stykke hjemmebagt rugbrød og et hårdkogt æg til.
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 0 minutter
Samlet tid 15 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 4 marinerede sildefileter, cirka 300 gram
  • 1 dl Creme fraiche
  • 4 spsk mayonnaise
  • 1 æble
  • ½ rødløg
  • 2 spsk kapers
  • 2 tsk Karry
  • 1 tsk sukker
  • ½ tsk salt
  • Peber
  • 1 bdt dild

Fremgangsmåde
 

  1. Tag de marinerede sildefileter op af lagen, og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.
    4 marinerede sildefileter
  2. Hak rødløget fint. Skær æblet i små tern. Hak kapers og dild. Gem lidt af dilden til pynt.
    1 æble, ½ rødløg, 2 spsk kapers, 1 bdt dild
  3. Bland creme fraiche med mayonnaise. Tilsæt hakket rødløg, æble, kapers og dild, og smag til med karry, salt, peber og sukker.
    1 dl Creme fraiche, 4 spsk mayonnaise, 2 tsk Karry, 1 tsk sukker, ½ tsk salt, Peber
  4. Skær de afdryppede marinerede sildefileter op i mindre bidder på cirka 2 cm. Vend sildestykkerne i karrydressingen, og pynt med dild og eventuelt kapers eller kapersbær.
  5. Server med rugbrød, hårdkogte æg og løgringe.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 299kcalKulhydrater: 11gProtein: 15gFedt: 22gMættet fedt: 6gFlerumættet fedt: 8gEnkeltumættet fedt: 6gTransfedt: 1gKolesterol: 66mgNatrium: 574mgKalium: 365mgFibre: 2gSukker: 7gA-vitamin: 277IUC-vitamin: 4mgCalcium: 82mgJern: 1mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Marinerede sild – Marinerede sild kan købes i de fleste supermarkeder. De er nemme at arbejde med, og så er det også forholdsvist billigt når man sammenligner med andet fisk.
Æble – Æble, karry og sild kan bare noget godt sammen. De små tern af æble er skønne i karrysild. Vi anbefaler at du vælger nogle æbler der har lidt syrlighed, det spiller godt op i mod den fede fisk.
Karry – Der skal selvfølgelig karry i karrysild. Det kommer vi ikke uden om. Da karry er et blandingskrydderi, kan der være stor forskel på styrken. Derfor er det nødvendigt at smagen din karrydressing til, så den får den karrysmag du gerne vil have.
Rødløg – Rødløg har en god smag og en fin farve, og de er lidt mildere i smagen end almindelige gule løg. Du kan også bruge skalotteløg hvis du synes.
Kapers – Kapers er super godt i dressingen. De små syrlige kapers hakkes, og giver et godt modspild til den fede fisk sammen med æbleternene.
Dild – Dild og sild kan bare noget sammen. Du kan også bruge purløg i stedet.

Opbevaring

Opbevar dine sild i køleskabet indtil de skal serveres. Her kan de fint holde sig 2-3 dage.

Servering

Server gerne med hjemmebagt rugbrød, hårdkogte æg og løgringe til at komme ovenpå. 

Forberedelse

Du kan med fordel lave dine karrysild dagen før de skal serveres. De bliver faktisk endnu bedre når de lige har fået lov til at stå i dressingen og trækken natten over.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
karrysild til påskefrokost med æg og rugbrød.

Andre lækre påskefrokost-retter

5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.