Tomatsalat med mozzarella og rødløg er én af de salater, vi bare bliver ved med at vende tilbage til, særligt om sommeren. Med oliven, frisk basilikum og balsamico glace, får den en perfekt balance mellem det syrlige, det søde og det cremede — og salten fra oliven giver lige det sidste pift.
Herhjemme er drivhuset fyldt med tomater om sommeren, og så er denne salat nærmest obligatorisk. Det er en ret, som både børn og voksne elsker, og det tager kun 10 minutter at lave den.
Salaten passer til det meste — server den til en god bøf på grillen, kylling, svinekød eller som tilbehør til næsten alt sommermad.
Prøv også: Tomatsalat med burrata

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Vask tomaterne og skær dem i skiver. Skær mozzarella i skiver, og anret skiftevis sammen med tomaterne på et fad.8 tomater, 250 g mozzarella
- Hak rødløg fint, og fordel ud over tomater og mozzarella.½ rødløg
- Fordel basilikum og oliven over, og dryp til sidst balsamico glace ud over salaten.½ dl frisk basilikum, ½ dl sorte oliven, 2 spsk balsamico glace
- Kom salt og peber på toppen, og nu er salaten klar til servering.Salt, Peber
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Tomater – Vælg nogle lækre modne tomater – Har du også tomater i drivhuset? Så er du allerede langt med at lave en god tomatsalat. Mozzarella – Mozzarella kan du købe i de fleste supermarkeder. Læg dem i en si og lad væsken dryppe godt fra inden du skærer det ud. Rødløg – De lidt skarpe løg passer så fint med de søde tomater og den cremede ost. Basilikum – Frisk basilikum og tomater er bare et match made in heaven. Det må du ikke snyde dig selv for. Oliven – Oliven smager sommmerligt og salt, og er perfekt på en tomatsalat. Hvis du ikke er til oliven, kan du sagtens springe dem over. Balsamico glace – Det er en form for tyk balsamico, en indkogt balsamicoeddike, du kan finde det i de fleste større supermarkeder sammen med olie og dressing.Variationer og tips
Kan du ikke lide balsamico glace, kan du i stedet lave en simpel vinaigrette med olie og eddike. Prøv også Italiensk dressing ovenpå tomatsalaten — det er også lækkert! Det er næsten kun fantasien der sætter grænsen for hvad du kan komme i. Prøv for eksempel at skifte rødløg ud med Syltede rødløg, eller top salaten med hjemmelavede hvidløgscroutoner eller bagte hvidløgsfed.Serveringsforslag
- Server som tilbehør til en lækker bøf på grillen.
- Server til kylling eller svinekød.
- Passer perfekt som tilbehør til lasagne eller næsten al anden sommermad.
Tilføj dine egne noter




