Balsamico glace er en tyk, cremet dressing lavet af indkogt balsamicoeddike — og den har en helt fantastisk balance mellem sødt og syrligt. Man kan købe den i supermarkedet, men det er faktisk så nemt at lave selv, at det næsten er synd ikke at prøve det.
Vi bruger den flittigt herhjemme på grønne salater, tomatsalater og meget mere. Den løfter virkelig de fleste salater til nye højder, og det kræver kun én ingrediens og få minutters tid at lave den fra bunden.
Her får du vores opskrift på en hjemmelavet balsamicoglace — vi håber du bliver lige så glad for den som vi er!
Prøv også: Balsamico-glaserede champignoner

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Kom balsamicoeddike i en gryde, og varm op den koger.2 ½ dl balsamicoeddike
- Kog eddiken ind under omrøring, indtil den tykner og der cirka er den halve mængde eller lidt mindre tilbage.
- Hæld den færdig balsamicoglace på et glas, og lad det køle ned inden det skal bruges.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Balsamico eddike – Det eneste du skal bruge til denne nemme opskrift er faktisk balsamicoeddike. Det kan købes i de fleste supermarkeder, og er skønt at have i køkkenet til mange ting.Tips og tricks
Kom lidt balsamico op på en kold tallerken undervejs for at tjekke konsistensen. Den skal være tyk og let klistret, når den er færdigkogt. Pas på den ikke brænder på — det er en hårfin grænse, så hold lidt igen med varmen hvis du er usikker på hvor meget den skal koges ind.Serveringsforslag
- Brug din glace på en Tomatsalat med mozzarella og rødløg eller på Bagt hokkaido med feta.
- Brug den som dressing på alle dine favoritsalater.




