En smörgåstårta er en svensk fiskelagkage fyldt med lækre pålægssalater og pyntet smukt på toppen. Den er perfekt til årets påskefrokost.

Mere gæstemad
Opskriften er god fordi
Varier opskriften – Følg opskriften slavisk og få en fantastisk fiskelagkage, eller se den som inspiration og brug dine egne favoritter i fyldet og pynten på toppen.
Kan laves på forhånd – Du kan fint lave den klar på forhånd, så den er klar når gæsterne kommer til frokost.
Ingrediensnoter
Tun – Jeg bruger tun i vand når jeg laver tunsalat, men er du mere til tun i olie kan det også bruges, det vil dog blive en lidt federe tunsalat.
Flødeost – Til den frosting som “kagen” smørres op med når den er samlet skal der bruges flødeost. Det er vigtigt at du bruger en helt almindelig flødeost, for eksempel Philadelphia, og ikke en lightversion, da den ikke har den samme konsistens, og du vil opleve at cremen bliver for tynd.
Peberrod – Vi kommer lidt peberrod i flødeostcremen for at give den en lille smule skarphed der passer godt til den elles fede creme.
Alternative ingredienser
Pynt – Vi har her pyntet med kogte æg, koldrøget laks, rejer, krebsehaler og forskellige grøntsager. Det er helt op til dig selv hvordan du vil pynte din fiskelagkage, så brug endelig fantasien.
Hvordan laver man smörgåstårta?
Der er lidt forskellige steps du skal igennem for at lave en lækker fiskelagkage, men det er ikke så svært.
- Først skal vi lave bundene. Det er som at bage et almindeligt franskbrød, det skal bare gøres i en springform, så det får mere form som lagkagebunde. Læs med her for at se hvordan du laver de perfekte bunde til fiskelagkagen selv.
- Mens bundene bages og afkøles, kan du lave fyldet klar. Vi skal lave en tunsalat og en rejesalat.
- Når bunden er afkøles, deles den i tre dele med en brødkniv.
- Fyld tunsalat på den nederste bund.
- Læg en bund ovenpå, og fyld rejesalaten ovenpå.
- Slut af med at lægge toppen på, og nu er du klar til at pynte din fiskekage.
- Kagen smørres op med en creme lavet af flødeost og creme fraiche, som er smagt til med peberrod, salt og peber, og så pyntes den med salat, agurk, citron, kogte æg, røget laks, kaviar samt rejer og krebsehaler og lidt frisk dild på toppen.
Nu er din smörgåstårta klar til servering, eller du kan sætte den i køleskabet til den skal spises.
Find den fulde opskrift længere nede på siden.
Tips og Tricks
Bag bunden dagen før – Du kan bage bunden dagen før, så du egenlig bare skal samle din fiskelagkage inden servering. Det kan du godt gøre nogle timer inden den skal spises.
Ofte stillede spørgsmål
Ja det kan du. Sæt resterne i køleskabet, og her kan de holde sig et par dage.
Flere lækre fiskeretter

Smörgåstårta – Svensk fiskelagkage
Ingredienser
Bunde
- 175 g mælk
- 15 g gær
- 1 tsk salt
- ½ tsk sukker
- 5 g bageenzym, (reklamelink)
- 250 g hvedemel
- 20 g smør, blødt
Tunsalat
- 2 ds tun i vand
- 1 rødløg
- 1 ½ dl creme fraiche
- ½ dl mayonnaise
- 1 spsk citronsaft
- ½ tsk salt
- Peber
Rejesalat
- 300 g rejer
- 2 dl mayonnaise
- ½ dl creme fraiche
- 1 bdt dild
- 1 spsk citronsaft
- ½ tsk salt
- Peber
Flødeostecreme
- 200 g flødeost
- 3 dl creme fraiche
- 2 spsk frisk peberrod
- ½ tsk salt
- Peber
Pynt
- 50 g grøn salat
- ¼ agurk
- 4 cherrytomater
- ½ citron
- 3 æg
- 100 g koldrøget laks
- 100 g rejer
- 100 g krebsehaler
- 50 g stenbidderrogn
- Frisk dild
Sådan gør du
Bunde
- Lun mælken til den er lillefingervarm, og opløs gæren i den lune mælk. Tilsæt så salt, sukker og bageemzym, og kom hvedemelet i. Nu skal dejen æltes rigtig godt, gerne på røremaskine. Ælt dejen til den er glat og jævn og slipper skålens kanter.175 g mælk, 15 g gær, 1 tsk salt, ½ tsk sukker, 5 g bageenzym, 250 g hvedemel
- Tilsæt det bløde smør, og ælt dejen indtil smørret er arbejdet helt ind i dejen. Lad dejen hvile 15 minutter i skålen eller på køkkenbordet.20 g smør
- Smør en springform på 25 cm med sprayfedt eller smør. Kom dejen ned i formen, og tryk den ud til et jævnt lag. Lad brødet hæve til dobbelt størrelse, det tager cirka 1 time.
- Når dejen er hævet, varmes ovnen op til 190 grader almindelig over- og undervarme. Når ovnen er varm, sættes brødet i ovnen. Lad brødet bage cirka 20 minutter ved 190 grader over- og undervarme til det er gyldent og gennembagt.
- Bag brødet ud af formen når du kan, og lad det køle ned på en rist inden det skal fyldes. Mens brødet køler ned, kan du lave fyldet klar.
Tunsalat
- Hak rødløget helt fint.1 rødløg
- Bland creme fraiche, mayonnaise, citronsaft, salt og peber sammen, og vend derefter tun og hakket rødløg i. Smag tunsalaten til med salt, peber og citron, og sæt den på køl til den skal bruges.2 ds tun i vand, 1 ½ dl creme fraiche, ½ dl mayonnaise, 1 spsk citronsaft, ½ tsk salt, Peber
Rejesalat
- Hak dilden fint.1 bdt dild
- Bland mayonnaise, creme fraiche, citronsaft, salt og peber sammen, og vend rejer og dild i dressingen. Smag til og sæt salaten i køleskabet.300 g rejer, 2 dl mayonnaise, ½ dl creme fraiche, 1 spsk citronsaft, ½ tsk salt, Peber
Flødeostecreme
- Riv peberroden helt fint og bland den sammen med flødeost, creme fraiche, salt og peber.200 g flødeost, 3 dl creme fraiche, 2 spsk frisk peberrod, ½ tsk salt, Peber
Pynt
- Vask salaten og del den i mindre stykker.50 g grøn salat
- Skær agurken i tynde skiver, del cherrytomaterne i kvarte, og skær citronen ud i skiver og derefter i kvarte.¼ agurk, 4 cherrytomater, ½ citron
- Kog æggene i kogende vand i 10 minutter. Køl dem ned under koldt vand, pil dem og skær dem i tynde skiver.3 æg
Samling
- Når du er klar til at samle smørrebrødskagen, deles bundene først i tre med en brød kniv.
- Læg den nederste bund på et serveringsfad, og kom tunsalaten ovenpå. Læg derefter midterste bund på, og kom rejesalaten ovenpå. Læg derefter toppen ovenpå.
- Smør siderne og toppen af "kagen" med flødeostecremen.
- Læg salaten rundt langs kanten nederst, og pynt derefter toppen af kagen.
- Start med skiver af agurk og citron, kogte æg, tomat og røget laks, og slut af med rejer, krebsehaler og stenbidderrogn på toppen samt frisk dild.100 g koldrøget laks, 100 g rejer, 100 g krebsehaler, 50 g stenbidderrogn, Frisk dild
- Server straks eller sæt den på køl indtil servering.
Tips og noter
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Opdatering
Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 4. april 2025 – Vi har efterfølgende gennemprøvet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Denne opskrift er senest opdateret:
Jeg serverede fiskelagkagen for familien, og både store og små spiste op! Det vil helt klart blive en favorit vil vil lave til påske igen.
//Tina