Lækre cremede røgede hvidløg, er det perfekte tilbehør til tapas. Smurt ud på et stykke ristet brød, og spist sammen med et stykke salt seranoskinke, så er det en himmelsk mundfuld. Hvis du har lyst til at se hvordan du selv kan lave lækre røgede hvidløg, så læs med her og få vores opskrift.
Røgede hvidløg som krydderi
Da jeg første gang prøvede at røge hvidløg, var det med forventningerne skruet helt op! Jeg er vild med hvidløg i forvejen, men det her levede helt til mine forventninger. De bliver helt bløde, lige til at smøre ud på et stykke brød når man spiser tapas. Den let røgede smag står helt fantastisk til hvidløg, og de kan med fordel også bruges som krydderi i gryderetter.
Jeg fik lavet rigtig mange første gang jeg prøvede det, så når jeg har skrevet 20 hele hvidløg i opskriften, så er det altså ud fra min egen trang til at fylde lageret. Så hvis du kun har lyst til at lave halvdelen eller mindre, så er det helt op til dig.
De minder om confiterede hvidløg i konsistensen men med et tvist på smagen, altså røg.
Opbevaring af røgede hvidløg
Når man nu har lavet en stor portion, så er der lige det med opbevaringen. Jeg har med held frosset dem ned i mindre portioner, så er de lige til at tage op når de skal bruges. Jeg har også haft dem en tur i dehydratoren og tørret dem. Så bliver de helt hårde og kan rives på et fint rivejern. Det smager vildt godt revet ud over pasta som en slags ekstra krydderi.
Tilberedning i røgeovn eller grill
Når du skal lave røgede hvidløg, så vil jeg anbefale at du laver dem i en røgeovn. Det er nemmere at styre temperaturen, men når det så er sagt, så kan man altså også godt lave dem i kuglegrillen, og de bliver lige så gode. Det kræver bare en smule mere opmærksomhed omkring temperaturen.
Her kommer opskriften.
Røgede hvidløg opskrift
Her kommer vores opskrift på de lækreste hvidløg med røgsmag. Du vil elske det til tapas, eller som krydderi i gryderetter. Jeg håber du får lyst til at prøve opskriften, du vil ikke blive skuffet.
Røgede hvidløg opskrift
Udstyr
- Røgesmuld
Ingredienser
- 20 hele hvidløg
Sådan gør du
- Røgeovnen forvarmes til 80-82 grader. Jeg anvender røgesmuld af bøg til røgningen.
- Placer de hele hvidløg på en rist midt i ovnen og røg dem nu 3-4 timer med varme og røg.
- Efterfølgende køles de hele hvidløg ned, hvorefter de enkelte fed pilles.
- Herefter kan de deles op og fryses ned til senere brug. De kan også tørres i en dehydrator.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her