Madformadelskere / Anledninger og højtider / Gæstemad / Forretter / Ristet brød med varmrøget laks og syltede rødløg

Ristet brød med varmrøget laks og syltede rødløg

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Der er altså ikke meget der er bedre end et stykke ristet brød med varmrøget laks og syltede rødløg hvis du spørger os, det skulle da lige være hvis laksen er hjemmerøget! Mums, det er en skøn forret eller let frokost.

Sådan en laksemad med varmrøget laks kan noget. En af vores favoritkombinationer er med creme fraiche og syltede rødløg og så gerne på et stykke smørristet brød. Det er en fantastisk forret, du kan servere den både til nytår eller andre festlige lejligheder hele året rundt, og så er den nem at lave.

Rødløgene kan du lave i god tid, og så er det sådan set bare at riste brødet og anrette maden lige inden den skal serveres.

ristet brød med varmrøget laks, syltede rødløg og creme fraiche som forret.

Mere gæstemad

Opskrift

Ristet brød med varmrøget laks og syltede rødløg

Ingen stemmer endnu
Lækker forret med varmrøget laks på ristet brød sammen med creme fraiche og syltede rødløg. Den er skøn forud for en lækker middag til nytår eller andre festlige lejligheder eller som en let frokost.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 20 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 4 skiver franskbrød
  • 20 g smør
  • 1 dl creme fraiche
  • 80 gram syltede rødløg
  • 200 g varmrøget laks
  • Frisk dild
  • Salt
  • Peber

Fremgangsmåde
 

  1. Stik eventuelt brødskiverne ud med en stor udstikker eller et glas hvis du vil have dem runde. Steg brødskiverne i smør på panden på begge sider til de er gyldne og let sprøde i overfladen. Lad dem køle lidt af.
    4 skiver franskbrød, 20 g smør
  2. Smør de ristede brødskiver med en god skefuld creme fraiche.
    1 dl creme fraiche
  3. Lad de syltede rødløg dryppe af på et stykke køkkenrulle, og læg dem derefter hen over creme fraichen.
    80 gram syltede rødløg
  4. Del laksen i mindre stykker, og fordel den ovenpå løgene.
    200 g varmrøget laks
  5. Slut af med at pynte med frisk dild, og krydder med salt og peber inden servering.
    Frisk dild, Salt, Peber

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 227kcalKulhydrater: 16gProtein: 13gFedt: 12gMættet fedt: 6gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 3gTransfedt: 0.2gKolesterol: 37mgNatrium: 603mgKalium: 189mgFibre: 1gSukker: 4gA-vitamin: 330IUC-vitamin: 1mgCalcium: 70mgJern: 2mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Varmrøget laks – Vi elsker varmrøget laks, og vi elsker selv at røget den. Vil du forsøge dig med hjemmerødet laks, så find vores opskrift her, eller kan du købe varmrøget laks ved fiskehandleren eller i supermarkedet.
Creme fraiche – Vi bruger en creme fraiche 18% når den skal på brødet. Det er rart at den har lidt tykkelse. Den syrlige creme fraiche smager skønt sammen med den fede røgede laks.
Syltede rødløg – Dem laver vi gerne selv, for det er nemt og billigt. Du kan faktisk også købe dem færdige i mange supermarkeder hvis du ikke vil lave dem selv. Find vores opskrift på syltede rødløg her.

Forberedelse

Jeg anbefaler at du venter med at lave forretten her til umiddelbart inden servering. Den kan godt tåle at stå lidt i køleskabet anrettet, men står den flere timer vil brødet bliver lidt blødt. Du kan med fordel forberede de syltede rødløg dagen før, og så er det bare at riste brødet og anrette lige inden gæsterne kommer.

Serveringsforslag

  • Server brødet som en fin forret til nytårsaften, konfirmationen eller andre festlige anledninger.
  • Spis som en lækker frokost sammen med familien eller brug dem på brunch- eller buffetbordet som en lækker fiskeret.

Lavet fra bunden eller den nemme version

Du kan lave det hele fra bunden eller vælge den nemme version. HVis du vil lave det hele fra bunden, så kan du bage et Gammeldags formbrød, røge en laks og lave hjemmesyltede rødløg. Vil du i stedet lave den nemme version, så køber du alle elementerne færdige, og så skal du blot stå for anretningen.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.