Madformadelskere / Søde sager / Dessert / Koldskåls-panna cotta

Koldskåls-panna cotta

5

/5

2 timer 15 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

5

/5

2 timer 15 minutter
Photo of author

Tina Westergaard Møller

Her i sommervarmen kan det godt være svært at lave desserter man faktisk har lyst til at spise. En koldskåls-panna cotta med friske bær er et godt bud på en frisk og let sommerdessert. Tilmed er den virkelig nem at lave. Læs med her og få vores opskrift på en skøn dansk sommerklassiker i en ny form.

Koldskåls-panna cotta med friske sommerbær på toppen

Frisk sommerdessert

Koldskål er jo en klassikker her i Danmark når vi snakker sommerdesserter. Det er bare skønt med hjemmebagte kammerjunkere og en portion friske danske jordbær.

Hvis man vil pifte den klassiske koldskål lidt op, og gøre det til en lidt mere elegant dessert, så kan man bruge den til en panna cotta. Panna cotta er en Italiensk dessert, som er fløde, sukker og vanilje kogt sammen og sat med husblas. Det er en super nemt dessert, og det fungerer også super godt med koldskål i.

Du kan bruge enten hjemmelavet koldskål eller den lidt nemmere købte version, det er helt op til dig. Selvfølgelig får din panna cotta smag efter hvilken koldskål du bruger, en mere syrlig version vil give en syrligere panna cotta.

Jeg synes godt at panna cottaen må smage af citronen fra koldskålen, og så skal der godt med vanilje i. Derfor kommer jeg gerne lidt ekstra vaniljepasta i, hvis der er masser af vanilje i din koldskål kan du selvfølgelig springe det over.

Pynten på toppen kan du sådanset lave som du vil. Det er super lækkert med friske sommerbær, for eksempel jordbær, hindbær eller kirsebær. Men du kan også lave en coulis af hindbær eller andre frugter og komme den oven på. En gele vil også være lækker. Kun fantasien sætter grænsen.

3 koldskåls-panna cotta i glas med friske sommerbær på toppen

Ingrediensnoter

Koldskål – Her kan du bruge den koldskål du allerbedst kan lide. Din panna cotta vil få smag efter den koldskål du bruger. Du kan bruge en klassisk Koldskål med tykmælk eller hvad med en Jordbærkoldskål? Du kan også tage den nemme vej, og vælge en færdigkøbt koldskål.

Husblas – Det er husblas der får din panna cotta til at stivne. Bare rolig, det er ikke spor svært, og da panna cottaen skal koges op, er det slet ikke svært at få smeltet husblas i panna cotta-massen.

Topping – Her har du igen frit spil. Vi kan rigtig godt lide den med friske sommerbær, fordi det er lækkert med søde bær til den syrlige koldskålssmag. Du kan også komme en gele på eller en coulis af bær.

Hvordan laver man koldskåls-panna cotta?

Panna cotta er en af de virkelig nemme desserter. Den tager ganske kort til at forberede, og så skal den laves i god tid og på køl nogle timer. På den måde er man altid sikker på at desserten er klar inden gæsterne ankommer.

Det første man gør, er at komme husblas i rigeligt med koldt vand, så den kan blive udblødt. I mens varmer man fløde, sukker og vanilje op til kogepunktet, og så smelter man husblassen i den varme flødemasse. Herefter kommes koldskål gradvist i under omrøring.

Herefter hældes massen på glas, og så skal de bare i køleskabet et par timer så de kan sætte sig. I mens kan man forberede toppingen, her er brugt jordbær, kirsebær og blåbær som er skåret ud og blandet sammen i en skål.

Så bliver det ikke meget nemmere!

Du kan se den fulde opskrift nederst på siden her.

glas med koldskåls-panna cotta med friske bær

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan opbevarer man koldskåls-panna cotta?

De færdige panna cottaer skal opbevares i køleskabet. Du kan sagtens lave dem om formiddagen eller endda dagen før de skal serveres.

Kan jeg lave panna cotta dagen før?

Ja det kan du sagtens. De færdige panna cottaer skal gerne stå nogle timer for at sætte sig, men de kan sagtens stå længere tid i køleskabet.

Hvad kan jeg komme på som topping?

Du kan bruge lige hvad du har lyst til. Lidt sødt og eventuelt lidt knas passer godt til koldskåls-panna cotta. Prøv for eksempel:
Kammerjunkere
Hindbærcoulis
– Friske jordbær, hindbær eller kirsebær
– Gele af bærsaft sat med lidt husblas

Andre sommerdesserter du måske vil synes om

koldskåls panna cotta med friske bær som sommerdessert i glas

Opskrift på panna cotta med koldskål

Kort tekst

Koldskåls-panna cotta med friske sommerbær på toppen
5 fra 1 stemme

Koldskåls-panna cotta

Opskrift på koldskåls-panna cotta
Panna cotta er nemt at lave, og så smager det simpelthen fantastisk godt. Koldskåls-panna cotta er en frisk version af den Italienske dessert, og det er en skøn sommerdessert. Her bliver den serveret med friske bær, men du kan vælge en anden topping hvis du synes.
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Køleskab 2 timer
Samlet tid 2 timer 15 minutter
Ret Dessert
Køkken Dansk
Antal 6 personer
Kalorier 215 kcal

Ingredienser

  • 3 blade husblas
  • 2,5 dl piskefløde
  • 60 g sukker
  • 1 tsk vaniljepasta
  • 2,5 dl koldskål, hjemmelavet eller færdigkøbt
  • Friske bær til servering, eller anden topping

Sådan gør du

  • Læg husblas i blød i koldt vand i 5-10 minutter.
  • Varm fløde, sukker og vanilje op til kogepunktet. Tag herefter gryden af varmen.
  • Vrid den opblødte husblas for vand, og smelt den under omrøring i den varme fløde.
  • Kom herefter koldskålen i gradvist under omrøring.
  • Hæld panna cotta-massen på 46 glas, og stil dem på køl i minimum 2 timer, men gerne længere tid.
  • Server de færdige panna cottaer med friske bær, coulis og for eksempel hjemmebagte kammerjunkere som knas på toppen.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1person uden toppingKalorier: 215kcalKulhydrater: 14gProtein: 3gFedt: 17gMættet fedt: 10gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 5gKolesterol: 62mgNatrium: 62mgKalium: 88mgSukker: 13gA-vitamin: 681IUC-vitamin: 1mgCalcium: 76mgJern: 1mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Tina Westergaard Møller Avatar
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.