Har du en rest risengrød tilbage, så kan du med fordel bruge den til at lave lækre klatkager. Det er både en god måde at undgå madspild på, og så smager de skønt til morgenmad eller lidt sødt til eftermiddagskaffen.
Når vi spiser risengrød herhjemme laver vi ofte en ret stor portion.Både fordi vi elsker risengrød, men også fordi det er dejligt at have lidt rester. Rester af risengrød kan nemt varmes i mikroovnen og spises dagen efter, og så kan det bruges til lækre ting som risalamande, risengrødsvafler eller som her klatkager!
Herhjemme elsker både børn og voksne de hjemmelavede klatkager, hvis der er risengrød tilbage, så er børnene lykkelige når der kommer klatkager på bordet til morgenmaden, men de er også skønne som en eftermiddagssnack eller dessert.

Flere julelækkerier
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Bland den kolde risengrød, æg, hvedemel, vanilje og sukker sammen i en skål. Rør det hele sammen til du har en jævn dej.500 g risengrød, 2 æg, ½ dl hvedemel, 2 spsk sukker, 1 tsk vaniljepasta
- Varm en pande op til middel varme, og smelt en lille klat smør på panden. Steg 3-4 små pandekager af gangen på panden alt afhængig af pandens størrelse. Vend klatkagerne når dejen er blevet fast på toppen, og steg dem herefter færdig på den anden side indtil de er lækre gyldne.50 g smør
- Server klatkagerne med marmelade eller dit favorittilbehør.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Risengrød – Du skal selvfølgelig bruge risengrød. Det er oplagt at bruge en rest grød hvis du har noget tilbage fra aftensmaden. Hvis du ikke har en rest, så kan du finde vores opskrift på risengrød her. Det er vigtigt at risengrøden er helt kold når du skal lave dejen. Bagepulver – Helt originalt ville man nok ikke komme bagepulver i, men jeg synes det giver lidt luftigthed til pandekagerne, der ellers godt kan blive lidt tunge af grøden. Du kan dog springe det over hvis du vil. Vanilje – Jeg bruger vaniljepasta, men du kan også bruge vaniljepulver eller vaniljekorn fra en vaniljestang.Ekstra julesmag
Vil du give pandekagerne lidt ekstra julesmag, så tilsæt en teske kanel til dejen inden de steges, eller drys de færdige klatkager med kanelsukker.Serveringsforslag
- Server med en lækker marmelade eller flormelis til eftermiddagskaffe eller -te.
- Server med græsk yoghurt og hakkede nødder til morgenmad eller brunch.
- Server med lidt flødeskum og hakket chokolade til dessert.




