De her Khobz, som er et lille lækkert marokkansk brød, serverer vi til Marokkansk lammeskank, Harira suppe eller andet Marrokansk mad.
De er meget enkle og nemme at lave, smagen er simpel og de er skønne til gryderetter, salat eller suppe.
Marokkansk mad kan måske lyde lidt tung, idet vi forbinder simreretterne med kulde og vinter, men faktisk er det god sommermad også. En lun aften på terrassen med en stor gryde god marokkansk mad og disse lækre brød, efter børnene har leget i haven hele dagen, ja så findes der ikke ret meget der er bedre faktisk.

Mere bagværk
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Bland alle de tørre ingredienser i en stor skål, eller i skålen til røremaskinen.300 g hvedemel, 350 g durum, 2 ½ tsk tørgær, 1 ½ tsk sukker, 2 tsk salt
- Tilsæt vandet og ælt dejen i 10 minutter ved medium hastighed til den er blevet elastisk.310 g vand
- Dæk dejen til og lad den hæve et lunt sted i ca. 1 time.
- Del dejen i 6 portioner og form dem hver til en kugle.
- Tryk dejkuglerne flade med dine fingerspidser til de er mellem 5-6 mm tykke. Læg dem på en bageplade med bagepapir, dæk dem til og lad dem hæve i 30 minutter.
- Forvarm ovnen til 200 grader almindelig over- og undervarme.
- Prik brødene nogle gange med en gaffel.
- Bag dem i ca. 20 minutter eller til de er blevet flot gyldne.
- Lad dem køle af og server dem som tilbehør til gryderetter eller til salater.




