Kartoffelmos med selleri er en af de tilbehørsretter, vi virkelig holder af i de kolde måneder. Den milde, sødlige smag fra knoldsellerien løfter en ellers klassisk mos og giver den mere dybde, og det kan vi virkelig godt lide.
Knoldselleri er en rodfrugt med masser af kostfibre og færre kalorier pr. 100 gram end kartofler, så man kan med fordel skifte nogle kartofler ud og få en lidt sundere mos uden at gå på kompromis med smagen.
Mosen er både nemt og billigt tilbehør, der tager under 30 minutter at lave, og den passer perfekt til efterårets og vinterens gryderetter og simreretter, knoldselleri er jo i sæson fra september til januar og kan købes næsten alle steder til få penge.
Prøv også: Klassisk kartoffelmos

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Udstyr
Fremgangsmåde
- Find en stor gryde frem, fyld den halvt op med vand og bring det i kog.
- I mens vandet koger op, skrælles kartofler og selleri.700 g kartofler, 700 g knoldselleri
- Skær derefter kartofler samt selleri i tern. Kom ternene op i det kogende vand og kog dem nu i ca. 15 minutter, eller til de er helt møre.
- Hæld vandet fra, og lad de kogte tern stå et par minutter og dampe af.
- Kom smør, fløde samt salt og peber op til ternene af kartofler og selleri, og mos det til det har den ønskede konsistens. Undgå at røre rundt i det, så der ikke bliver frigiver for meget stivelse fra kartoflerne, ellers kan mosen godt blive lidt "klisteret".100 g smør, 1 dl piskefløde, 1 ½ tsk salt, Peber
- Smag mosen til og tilsæt yderligere salt og peber efter smag, og server den med det samme.




