Sommeren er her, og det betyder masser af grillmad og lækre salater. Her er en grøn salat med avocado og hindbær, som er nem at lave, og passer godt til det meste mad.
Den er skøn at servere på en varm sommerdag på terrassen som tilbehør til grillet kød eller kylling.
Det gode ved salater er jo at man kan lave dem lige som man har lyst til, så se opskriften her mest som en inspiration, og så brug det du har i køleskabet eller køkkenskabene. Du kan nemt skifte elementer ud eller tilføje andre.

Mere gæstemad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Pisk alle ingredienserne til dressingen godt sammen.2 spsk olivenolie, 1 spsk æbleeddike, ½ tsk honning, ¼ tsk salt, Peber
- Rist mandlerne let på en tør pande, og hak dem derefter groft.25 g mandler
- Vask salaten og bræk den i mindre stykker. Skær avocadoen i tern, og vask hindbærene.150 g grøn salat, 2 avocadoer, 100 g hindbær
- Anret salat, avocado og hindbær på et fad, og fordel dressingen over. Drys til sidst de hakkede mandler hen over, og så er salaten klar til servering.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Grøn salat – En sprød grøn salat er vores favorit, men du kan nemt bruge andre typer af salater eller sågar spidskål hvis du vil have en endnu mere mættende salat. Du kan også blande forskelige grønne salater, eller købe en pose med blandet grøn salat i supermarkedet. Avocado – Vi elsker avocado i salater. Det smager godt og er mættende og sundt. Du kan købe friske avocadoer, men du kan også vælge de frosne avocadotern, som mange supermarkeder efterhånden har i frysedisken. Så skal du aldrig bekymre dig om om du nu får købt den helt perfekte avocado.Hindbær – Hindbærene er både smukke og virkelig lækre i salat. De smager så godt, og sødmen passer godt til den fede avocado og den syrlige dressing. Du kan også bruge andre bær i stedet for eksempel jordbær, brombær eller blåbær. Mandler – Hakkede ristede mandler er lækkert og knasende i en salat. Du kan også bruge pinjekerner, græskerkerner eller andre typer af frø, nødder eller kerner.




