Gastrik er nok noget af det der er nemmest at lave, og som kan give dig den største hjælpende hånd i køkkenet. Du skal bruge det når du skal lave perfekte saucer eller tilsmage dine lækre gryderetter eller supper. Faktisk kan du også glasere direkte i det, eller bruge det i dressinger.
At det er supernemt at lave selv, gør jo kun at du bestemt ikke behøver at købe det, og der er ingen undskyldning for ikke at gå i gang med det samme, du skal nemlig kun bruge 3 ingredienser.
Hvad er gastrik
Gastrik er en karamelliseret eddikesirup, som laves på sukker og vin- eller frugteddike. Vi bruger også rødvin for at give den ekstra dybde, og det passer perfekt til en smagsgiver som denne, der skal bruges i sovs eller gryderetter.
Hvad bruger man gastrik til
Kender du det der med at sovsen lige mangler det sidste får at være lige i skabet – det kan et par skefulde gastrik som regel hjælp med. Lige at give den sidste balance og ensretning af saucen. Og det er lige meget om det er andesovsen til jul eller en rødvinssovs du er ved at lave.
Den kan også bruges til at glasere kød, fisk eller grøntsager, og give dem en fantastisk smag. Gastrik er god til at smage retter til med, fordi det fremhæver umamismagen, og har både bitre, syrlige og søde smagsnoter. Du kan også bruge gastrik i dressinger eller vinaigretter.
Gastrik opskrift
Her er vores bud på en lækker gastrik. Vi har lavet den på sukker og æbleeddike, og valgt at tilføje rødvin for ekstra dybde. Det gør den ekstra god og smagfuld.
Gastrik opskrift
Ingredienser
- 250 g sukker
- 4 dl æbleeddike
- 1 dl rødvin
Fremgangsmåde
- Smelt sukker i en gryde til det er en mørk karamel, tilsæt derpå eddike og rødvin og kog det ind til en sirup. Det tager ca. 15-20 ved middellav varme. Den skal tykne lidt, men ikke for meget. Den bliver nemlig tykkere endnu når den bliver kold.
- Gem på et glas og brug det som smagsgiver til saucer og gryderetter.
Opbevaring og holdbarhed
Kom den færdige gastrik i et glas med tætsluttende låg, og så kan det holde sig i flere måneder i køleskabet. Så er du altid klar til at lave den perfekte sovs.