Madformadelskere / Alle opskrifter / Flødekartofler med parmesan

Flødekartofler med parmesan

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Lækre cremede flødekartofler er bare det bedste. Flødekartofler med parmesan giver det lige en tand ekstra på smagen, med den gode ostede, salte parmesansmag til flødekartoflerne.

Server dem som tilbehør til en god bøf, eller til en kogt hamburgerryg eller en grillet kylling.

Den gyldne let sprøde overflade på flødekartoflerne sammen med de cremede bløde kartofler i bunden udgør noget nær den perfekte mundfuld. Så det er derfor vigtigt at du lader dem blive gyldne og let sprøde i overfladen, hvis der er tegn til at de tørrer ud, så supplerer du selvfølgelig med en smule ekstra fløde.

flødekartofler med parmesanost i fad.

Mere gæstemad

Opskrift

Flødekartofler med parmesan

5 fra 2 stemmer
Helt fantastisk lækkert fad med flødekartofler og parmesanost, der giver den helt rigtig rare ostede smag. Flødekartofler med ost passer godt til en grillet bøf, stegt kylling eller de klassiske retter som hamburgerryg eller frikadeller.
Forb. tid 35 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 35 minutter
Antal6 personer

Ingredienser
 

  • 1,5 kg Kartofler
  • 1 Løg
  • 1 dl sødmælk
  • 4 dl Piskefløde
  • 3 Laurbærblad
  • 2 tsk salt
  • Peber
  • 1 knsp Stødt muskatnød
  • 100 g Parmesan

Fremgangsmåde
 

  1. Forvarm ovnen til 200 grader alm over- og undervarme.
  2. Skræl kartoflerne og skær dem i skiver á ca. 3 – 4 mm. Stil dem til siden når du er færdig. Her kan du med fordel bruge et mandolinjern.
    1,5 kg Kartofler
  3. Pil løg og skær det i tynde skiver.
    1 Løg
  4. Kom piskefløde, sødmælk, salt, peber, hvidløg, løg, laurbærblade, muskatnød samt rosmarin ned i en gryde sammen med fintrevet parmesanost, og kog det op.
    1 dl sødmælk, 4 dl Piskefløde, 3 Laurbærblad, 2 tsk salt, Peber, 1 knsp Stødt muskatnød, 100 g Parmesan
  5. Lad det simre i nogle minutter ved middelvarme under omrøring. Kom derefter kartoffelskiverne i, og lad dem simre med ved svag varme i ca. 5 minutter, pas på at det ikke sætter sig i bunden af gryden.
  6. Hæld grydens indhold op i et ildfast fad, og stil det midt i en forvarmet ovn ved 200 grader. Nu skal det stå i ovnen i ca. 1 time eller til det er blevet lækkert gyldent i overfladen og kartoflerne er møre. Man kan stikke i dem med en kniv og vurdere om de skal have lidt længere.
  7. Server flødekartoflerne med det samme, for eksempel som tilbehør til hamburgerryg, frikadeller eller en grillet bøf.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 506kcalKulhydrater: 49gProtein: 13gFedt: 30gMættet fedt: 18gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 8gTransfedt: 1gKolesterol: 104mgNatrium: 445mgKalium: 1178mgFibre: 6gSukker: 4gA-vitamin: 1140IUC-vitamin: 51mgCalcium: 299mgJern: 2mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Kartofler – Jeg plejer at finde kartofler i mellemstørrelsen, gerne uden for mange pletter og skrammer.
Fløde – Jeg får det bedste resultat med piskefløde 38 %, det giver en god cremet konsistens. Du kan sagtens springe piskefløden over hvis du er bekymret for kalorierne. I stedet for kan du prøve med en madlavningsfløde.
Sødmælk – Tynder lige fløden op en smule, så det ikke bliver for fedt.
Laurbærblade – De er med til at give den helt rigtige smag.
Parmesan – Og så er der selvfølgelig stjernen, parmesan. Find en god parmesan, gerne et helt stykke du selv kan rive.

Serveringsforslag

Tips til de bedste flødekartofler

  • Skær kartoflerne i skiver af ca. 3 mm. det gøres nemmes på et mandolinjern.
  • Suppler med fløde under tilberedningen hvis det koger for meget ind.
  • Prøv med forskellige oste.
  • Du kan også tilføje friske krydderurter. Rosmarin går rigtig godt sammen med parmesan-smagen.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.