Helt fantastisk lækkert fad med flødekartofler og parmesanost, der giver den helt rigtig rare ostede smag. Flødekartofler med ost passer godt til en grillet bøf, stegt kylling eller de klassiske retter som hamburgerryg eller frikadeller.
Forb. tid 35 minuttermin
Tilb. tid 1 timet
Samlet tid 1 timet35 minuttermin
Antal 6personer
Ingredienser
1,5kgKartofler
1Løg
1dlsødmælk
4dlPiskefløde
3Laurbærblad
2tsksalt
Peber
1knspStødt muskatnød
100gParmesan
Sådan gør du
Forvarm ovnen til 200 grader alm over- og undervarme.
Skræl kartoflerne og skær dem i skiver á ca. 3 - 4 mm. Stil dem til siden når du er færdig. Her kan du med fordel bruge et mandolinjern.
1,5 kg Kartofler
Pil løg og skær det i tynde skiver.
1 Løg
Kom piskefløde, sødmælk, salt, peber, hvidløg, løg, laurbærblade, muskatnød samt rosmarin ned i en gryde sammen med fintrevet parmesanost, og kog det op.
Lad det simre i nogle minutter ved middelvarme under omrøring.Kom derefter kartoffelskiverne i, og lad dem simre med ved svag varme i ca. 5 minutter, pas på at det ikke sætter sig i bunden af gryden.
Hæld grydens indhold op i etildfast fad, ogstil det midt i en forvarmet ovn ved 200 grader. Nu skal det stå i ovnen i ca. 1 time eller til det er blevet lækkert gyldent i overfladen og kartoflerne er møre. Man kan stikke i dem med en kniv og vurdere om de skal have lidt længere.
Server flødekartoflerne med det samme, for eksempel som tilbehør til hamburgerryg, frikadeller eller en grillet bøf.
Noter
Ingrediensnoter
Kartofler - Jeg plejer at finde kartofler i mellemstørrelsen, gerne uden for mange pletter og skrammer.Fløde - Jeg får det bedste resultat med piskefløde 38 %, det giver en god cremet konsistens. Du kan sagtens springe piskefløden over hvis du er bekymret for kalorierne. I stedet for kan du prøve med en madlavningsfløde.Sødmælk - Tynder lige fløden op en smule, så det ikke bliver for fedt.Laurbærblade - De er med til at give den helt rigtige smag.Parmesan - Og så er der selvfølgelig stjernen, parmesan. Find en god parmesan, gerne et helt stykke du selv kan rive.
Serveringsforslag
Flødekartofler med parmesan passer rigtig godt til en grillet bøf.
Du kan også servere det sammen med en god ovnstegt eller grillet kylling.