Muhammara

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Muhammara er en skøn syrisk dip lavet på grillede røde peberfrugter og ristede valnødder, og den blev med det samme en favorit herhjemme. Den minder lidt om hummus i stilen, men har sin helt egen markante smag af valnødder og pikante grillede peberfrugter.

Vi elsker at sætte den på bordet til tapas, men den er også skøn som snack serveret med stænger af gulerødder, agurker og bladselleri. Det er en fantastisk måde at få en sund og velsmagende dip på bordet, som både børn og voksne er vilde med.

Det bedste af det hele er, at den er utrolig nem at lave og faktisk bliver endnu bedre, hvis den får lov at trække på køl til dagen efter.

Muhammara dip fra mellemøsten med peberfrugt og valnødder.

Mere gæstemad

Opskrift

Muhammara

5 fra 1 stemme
Dip fra mellemøsten med peberfrugt og valnødder. Den har en skøn smag og kan serveres som "sovs" til aftensmaden, som tapasret eller som dip til brød eller grøntsager.
Antal6 personer

Ingredienser
 

  • 2 røde peberfrugter, store, eller 3 små
  • ½ dl olivenolie, tilføj mere hvis det er for tykt
  • 110 g valnødder
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk tomatkoncentrat
  • 1 ½ skive brød, daggammelt
  • 2 ½ spsk granatæblesirup
  • ½ tsk stødt spidskommen, kan udelades hvis man ikke kan lide smagen
  • 1 tsk tørret chili, ikke for stærk
  • 1 tsk sukker
  • 1 ½ tsk sumak, eller 1 spsk. citronsaft
  • 1 ½ tsk salt

Fremgangsmåde
 

  1. Start med at forberede peberfrugterne.
    Jeg plejer at grille dem på et gasblus, men de kan sagtens laves i ovnen under grill.
    Hvis du griller dem over gasblus, så skal du tænde blusset op for fuld varme og placere den hele peberfrugt på blusset. Hold øje med den og vend den til den er blevet sort hele vejen rundt. Kom dem derefter i en plastikpose i 5-10 minutter. Pil derefter kerner ud, og brændt skind af.
    Hvis du griller peberfrugterne i ovn, så del peberfrugterne i halve og smør dem med olivenolie. Placer dem på en bageplade øverst i ovnen og brug grillen til peberfrugternes skind er helt sort. Kom dem derefter i en plastikpose i 5-10 minutter. Pil derefter kerner og brændt skind af.
    2 røde peberfrugter
  2. Hak og rist valnødderne i 4 – 5 minutter på en tør pande ved middelvarme.
    110 g valnødder
  3. I en blender kommer man nu de grillede peberfrugter i bunden, dernæst olivenolie og så resten af ingredienserne.
    ½ dl olivenolie, 1 fed hvidløg, 2 spsk tomatkoncentrat, 1 ½ skive brød, 2 ½ spsk granatæblesirup, ½ tsk stødt spidskommen, 1 tsk tørret chili, 1 tsk sukker, 1 ½ tsk sumak, 1 ½ tsk salt
  4. Blend nu det hele til den ønskede konsistens er nået. Man kan selv bestemme hvor grov eller fin man vil have den.
  5. Pynt med for eksempel med granatæblekerner, hakkede valnødder samt olivenolie og evt. hakket persille.
  6. Server som dip til ristet pitabrød, lavash eller som tilbehør til kød eller fisk.

Næringsindhold

Serving: 1portionKalorier: 254kcalKulhydrater: 16gProtein: 4gFedt: 21gMættet fedt: 2gNatrium: 629mgKalium: 207mgFibre: 3gSukker: 7gA-vitamin: 1368IUC-vitamin: 52mgCalcium: 30mgJern: 1mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Sumak – Kan man ikke få fat på sumak, kan det erstattes med 1 spsk. citronsaft.
Spidskommen – Stødt spidskommen kan udelades, hvis man ikke bryder sig om smagen.

Tips

  • Lad dippen trække på køl til dagen efter, smagen bliver bedre, når den får tid til at sætte sig.
  • Lav rigeligt! Muhammara er vanedannende og bliver hurtigt spist.

Serveringsforslag

  • Spis som dip med sprødstegt pitabrød, lavash eller til grøntsagsstænger.
  • Spis som sauce til en lækker grillet kylling eller fisk.
  • Smør det på brødet i en lækker sandwich.

Opbevaring og holdbarhed

Muhammara holder sig et par dage på køl.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.