Ranch Dressing

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Jeg elsker dip! Det er næsten ikke muligt for mig at spise chips eller pommes frites uden en god dyppelse ved siden af — og ranch dressing er bare noget nær den perfekte dip.

Basen for saucen er græsk yoghurt, der giver en dejlig syre, og mayonnaise, der sørger for fedmen. Med masser af friske krydderurter og et strejf af hvidløg er det opskriften på den perfekte dip, som kan bruges til mange ting.

Den er ikke kun god til snacks, den er også lækker til aftensmaden, for eksempel kylling eller fisk. Er du træt af tartarsauce til Fish ‘n’ Chips, så prøv med denne i stedet for. Der er lidt mere spark i smagen!

Prøv også: Flere lækre dips og dressinger

Ranch dressing i lille skål som dip til sprøde pommes frites.

Mere hverdagsmad

Opskrift

Ranch Dressing

Ingen stemmer endnu
Nem og lækker dip eller dressing, som kan spises til alt fra klassiske chips til sprøde pommes frites, stegt kylling eller fisk. Den er fyldt med lækre friske krydderurter, og har en skøn balance med fedme og syrlighed.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 10 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 1 ½ dl græsk yoghurt, eller creme fraiche
  • ½ dl mayonnaise, Hellman's eller tilsvarende
  • 1 fed hvidløg
  • 3 spsk purløg
  • 3 spsk persille
  • 3 spsk dild
  • 1 ½ tsk løgpulver
  • 1 spsk citronsaft, eller efter smag
  • 1 ½ tsk sukker
  • 1 tsk salt, eller efter smag
  • Peber, efter smag

Fremgangsmåde
 

  1. Kom græsk yoghurt samt mayonnaise i en skål
    1 ½ dl græsk yoghurt, ½ dl mayonnaise
  2. Hak purløg, persille samt dild fint og kom det i skålen sammen med fintrevet hvidløg. Tilsæt løgpulver, citronsaft, sukker, salt samt peber.
    – Tilsæt mere hvidløg hvis der skal være lidt mere bid i dressingen.
    1 fed hvidløg, 3 spsk purløg, 3 spsk persille, 3 spsk dild, 1 ½ tsk løgpulver, 1 spsk citronsaft, 1 ½ tsk sukker, 1 tsk salt, Peber
  3. Rør det hele grundigt sammen, og smag dressingen til med salt, sukker og citronsaft efter smag.
  4. Server sammen med nogle sprøde pommes fristes eller som dip til chip.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 121kcalKulhydrater: 5gProtein: 4gFedt: 10gMættet fedt: 2gFlerumættet fedt: 6gEnkeltumættet fedt: 2gTransfedt: 0.02gKolesterol: 7mgNatrium: 677mgKalium: 96mgFibre: 0.3gSukker: 3gA-vitamin: 371IUC-vitamin: 7mgCalcium: 55mgJern: 0.3mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Græsk yoghurt – God konsistens og god syre, der passer rigtig godt til dip.
Mayonnaise – Giver en god smag og fedme til saucen.
Hvidløg – Hvidløg skal der til, men hvis du ikke bryder dig om det, så kan det til nød undværes.
Friske Krydderurter – Purløg, persille og dild.

Alternative ingredienser

  • Udskift for eksempel græsk yoghurt med creme fraiche.
  • Udskift for eksempel persille med løvstikke.

Tips og tricks

  • Lav dressingen et par timer i forvejen, så den får mulighed for at trække smag fra alle de dejlige krydderurter.
  • Brug en minihakker til krydderurterne, så slipper du for at hakke med kniven.
  • Tilsæt mere hvidløg, hvis der skal være lidt mere bid i dressingen.

Serveringsforslag

Opbevaring og holdbarhed

Resterne kan holde sig en dags tid på køl.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
Skål med ranch dip til pommes frites.

Flere opskrifter på dip og dressing

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.