Madformadelskere / Aftensmad / Tilbehør til aftensmad / Knust broccoli med parmesan

Knust broccoli med parmesan

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Knust broccoli med parmesan er en af de opskrifter der næsten altid bliver nævnt herhjemme, når broccoli kommer på banen. Ikke fordi vi ikke spiser det kogt, men simpelthen fordi det passer så godt som tilbehør til bøffen, stegen eller den grillede kylling.

Jeg synes broccoli har fået et rigtigt dårligt ry — og det er nok fordi de fleste er vokset op med grøntsagen kogt til døden, helt grå og kedelig. Men med denne metode sker der noget helt andet: osten smelter, bliver gylden og sprød, og broccoli får en lækker umamismag der gør det til noget folk rent faktisk vil spise.

Det er nemt at lave, der er meget lidt forarbejde, og de passer sig selv i ovnen. Server dem som tilbehør til en god bøf med bearnaise, til grillet kylling — eller bare som en lækker snack for sig selv.

Prøv også: Broccoli i ovn

knust broccoli med parmesan på serveringsfad med gaffel.

Mere hverdagsmad

Opskrift

Knust broccoli med parmesan

Ingen stemmer endnu
Nem opskrift på knust broccoli med parmesan. Lækkert og nemt tilbehør til en god bøf eller andet kød eller kylling. Det er nemt at lave, og passer til mange retter.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 2 spsk olivenolie
  • 500 g broccoli, ca. 1 helt broccoli
  • 1 ½ tsk salt
  • Peber, efter smag
  • 150 g Parmesan, fint revet

Fremgangsmåde
 

  1. Forvarm ovnen til 220 grader med over- og undervarme.
  2. Del broccolihovedet i små buketter, og kog dem i velsaltet vand i ca. 5 minutter, eller indtil de er møre. Hæld vandet fra, og lad dem dryppe af i et par minutter.
    500 g broccoli
  3. Kom bagepapir på en bageplade, og smør den med en smule olivenolie. Drys lidt parmesan ud i små bunker. Fordel nu de kogte broccolibuketter oven på parmesanen, og mas dem forsigtigt med bunden af et glas eller lignende.
    2 spsk olivenolie
  4. Drys dem derefter med salt og peber samt en god portion revet parmesan på toppen. Placer nu bagepladen midt i den forvarmede ovn og bag dem i ca. 20 minutter ved 220 grader over- og undervarme, eller til osten er blevet helt gylden.
    1 ½ tsk salt, Peber, 150 g Parmesan
  5. Når de er færdige, tages de ud af ovnen og serveres med det samme.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 251kcalKulhydrater: 10gProtein: 17gFedt: 17gMættet fedt: 7gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 8gKolesterol: 26mgNatrium: 787mgKalium: 430mgFibre: 3gSukker: 2gA-vitamin: 1072IUC-vitamin: 112mgCalcium: 503mgJern: 1mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Broccoli – Helt almindelig broccoli delt i buketter. Man kan også bruge de frosne i pose.
Parmesan – Jeg brugte det i poser, men det bliver bedre hvis du finder en god klump parmesan og river den selv.
Salt & Peber – Der skal krydres, og selvom parmesanen tilfører en del salt, så skal der altså salt på.

Alternative ingredienser

  • Udskift for eksempel broccoli med blomkål eller kartofler
  • Udskift for eksempel parmesan med Grana Padano, Pecorino eller en dansk ost som Vesterhavsost eller Havgus

Tips og tricks

  • Prøv med forskellige slags oste for at variere smagen.
  • Drys en smule krydderier på inden ovnen — det kunne være løgpulver, røget paprika eller hvidløgspulver.
  • Selvom parmesanen er salt, kan broccolien altså godt tåle et godt drys salt og peber.

Serveringsforslag

Opbevaring og holdbarhed

De egner sig ikke til frysning. De er bedst på dagen, lige når de kommer ud af ovnen.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.